Guide: Optimer dine opgraderinger

Guide: Optimer dine opgraderinger

Share
Casestudier

Lad os se på nogle maskiner, vi har konstrueret med åbenlyse svagheder.

Den gamle spiller
Ingredienser

Cpu: Intel Core i3-3240
Køling: Standard
Hukommelse: 8 GB (2 x 4 GB) ddr3 ved 1.600 MT/sek.
Gpu: 2 x GTX 970
Bundkort: Gigabyte GA-Z77X-UP5 TH
Ssd: 120 GB Samsung 840 Evo
Hdd: 1 TB Western Digital 7200 rpm
Psu: 550 W Corsair TX550M

Der er to større problemer her. Det første er de to GTX 970’er, der kører i SLI. Det tvinger gpu’erne til at fungere i pci-e x8-tilstand i modsætning til en fuldfed x16. Når man hertil lægger, at vi blot har en dual core-processor, vil de fleste spil allerede begynde at gispe efter vejret ved 1080p.

Gpu-løsningen er god nok til 1080p, men problemet knytter sig til den processor. Det ville give mening at opgradere bundkort og cpu til noget med flere kerner.

Det andet og måske mere alvorlige problem er strømforsyningen på 550 W. Den burde som standard trække omkring 450 W fra stikkontakten – selv med en dobbelt SLI-opsætning – men med et overskud på blot 100 W er vi ikke glade, hvis sagerne spidser til under ekstrem belastning. Det værst tænkelige scenario: Stømforsyningen ryger og tager andre komponenter med sig i graven. Bedst tænkeligt: Den nægter at være tændt under disse vilkår.

Den ivrige Professionelle
Ingre dienser

Cpu: AMD Ryzen 7 1700 ved 3,8 GHz
Køling: Standard
Hukommelse: 32 GB (2 x 16 GB) ddr4 ved 2.666 MT/sek.
Gpu: Nvidia GeForce GTX 1080
Bundkort: MSI X370 Gaming Pro Carbon AC
Ssd: 1 x 512 GB Samsung 970 Pro
Hdd: 1 x 1 TB Samsung 960 Evo
Psu: 700 W Be Quiet! Pure Power 10

Se også:  Intel Hades Canyon NUC [TEST]: Markedets kraftigste mini-pc

I dette scenario har slutbrugeren taget en enkelt Ryzen 7 1700 og skruet den op til 3,8 GHz over alle 8 kerner og 16 threads. Det er fint – en 1700 kan sagtens håndtere den spænding og disse frekvenser. Det største problem her er imidlertid noget, vi ikke har været inde på endnu, nemlig “thermal throttling”, der er en meget specifik form for flaskehals.

Kort sagt: Når temperaturen bliver for høj, og processoren er stabil, begynder den omgående at downclocke sig selv for at sikre, at den ikke gør skade på det silicium, den rummer. Man tror måske, at den kører ved 3,8 GHz, og det kan også sagtens være tilfældet fra begyndelsen, men så snart man kommer ind i et spil eller kører nogle beregninger, falder frekvensen af sikkerhedsgrunde.

Hertil kommer, at denne maskine har flere pci-e-ssd’er installeret. Samsung 970 Pro til operativsystemet er direkte installeret på bundkortet og vil fungere fint med de fire dedikerede lanes, vi tidligere har været inde på. Problemet er det 1 TB 960 Evo. Nogle bundkortproducenter tillader, at man kører et ekstra pci-e-ssd i et M.2-slot, men man er som regel tvunget til at bruge hovedparten af de lanes, der forbinder PCH og cpu. I Ryzens tilfælde er det fire pci-e 2.0-lanes, hvilket betyder maksimale overførselstal på 2,0 GB/sek. Ikke godt.

Den hidsige Streamer
Ingredienser

Cpu: Intel Core i9-7900X ved 4,7 GHz
Køling: NZXT Kraken X72 360 mm AIO
Hukommelse: 8 GB (2 x 4 GB) ddr3 ved 1.600 MT/sek.
Gpu: Nvidia Titan Xp
Bundkort: Asus Prime X299 Deluxe
Ssd: 1 x 250 GB Samsung 960 Evo
Hdd: 1 x 1 TB Crucial BX300 2,5”
Psu: 1.200 W Corsair AX1200i

Se også:  Corsair One Elite [TEST]: Rå kraft i miniformat

I vores sidste eksempel har vi en kombination, der kan give enhver it-journalist nervøse trækninger. Problemet er ikke umiddelbart indlysende, men det hele drejer sig om bundkortet og cpu’en i kombination med den heftige overclock.

Core i9-7900X bliver tilstrækkeligt kølet af en 360 mm AIO til en imponerende overclock på 4,7 GHz, men problemet knytter sig til VRM’erne på bundkortet. Der bliver sendt for megen spænding gennem dem, og køleren kan ikke levere tilstrækkelig køling. Kort sagt bliver bundkortet BIOS tvunget til at reducere spændingen for at holde temperaturen på et rimeligt niveau.

Cpu’en kan være specificeret til 4,8 GHz og køre med 100 procent udnyttelse, men den reelle ydelse kan i nogle tilfælde være endnu lavere end standardfrekvensen. Den bedste måde at afsløre det på består i at installere HWInfo og analysere VRM-temperaturerne.

Alt over 110 grader under belastning er dårligt nyt. Kør Cinebench R15 ved standard og derefter ved din overclock-indstillinger. Hvis du ser et fald i scoren uden et fald i brugen eller i den registrerede clockhastighed, ved du, at det er VRM’erne, det er galt med.

Der er to løsninger: Du kan enten skrue ned for spændingen eller satse på en stærkere køleløsning som direkte afkøler VRM’erne. EKWB og andre specialiserede producenter af væskekøling tilbyder komplette monoblokke til både VRM-erne og cpu’en på de fleste mainstream-bundkort.

Del denne