Guide: Optimer dine opgraderinger

Guide: Optimer dine opgraderinger

Share
Tak for hukommelsen

Hvor meget er nok? Hvad med frekvenser?

Hukommelse er en integreret del af systemet, og den interagerer med cpu’en på en meget interessant måde. Den er et lynhurtigt og flygtigt lagermedie, der er beregnet til at rumme data, som brugeren skal have adgang til, hurtigere end det sker på ikkeflygtige drev. Og det sker, samtidig med at den håndterer filer, der er større end dem, der kan lagres lokalt i den interne cpu-cache.

Når det gælder processorer, kniber det for hukommelsen at skabe flaskehalse i systemet – bortset fra renderingsopgaver eller simulationer, der bygger på store data-mængder. De fleste dagligdags opgaver bearbejder ikke så store mængder data, at bussen mellem ddr og cpu bliver helt mættet, eller at hukommelsen er under 100 procent belastning hele tiden.

Man kan komme ud for flaskehalse under videorendering, hvor store mængder data og importerede videoklip bliver overført fra det ikkeflygtige lager til ddr og derfra til cpu og gpu. Men bortset fra det betyder hukommelseshastighed (i dette tilfælde hastighed), ganske lidt, i hvert fald i Intels tilfælde.

Hukommelsen er pc’ens faste ankerpunkt.

Infinity Fabric

AMD’s Ryzen-arkitektur drager nytte af større hukommelseshastigheder til stigninger i enkelt- og multikerneydelse, fordi det stof, der forbinder hver af Ryzens kerne-komplekser kører ved samme frekvens som selve hukommelsen. Det betyder, at jo højere hukommelseshastigheden er, desto hurtigere kører Infinity Fabric, og derfor kan hvert kernekompleks overføre data og instruktioner mellem de andre komplekser og kerner.

AMD’s Infinity Fabric lukrerer på hukommelse med højere frekvens.

Når det er sagt, får man ikke nødvendigvis noget ud af at øge hukommelsesfrekvensen med Ryzen-enheder – typisk vil alt over 3.200 MT/sek. på en cpu fra Ryzen 1000-serien ikke give yderligere forbedringer, mens Ryzen 2000-serien hæver denne grænse til 3.600 MT/sek.

Se også:  Guide: Få endnu mere skub i pc’en
Dual-Channel vs. Quad-Channel

Frekvens? Båndbredde? Dual- og quad-channel? Hvad foregår der? Maksimal ydelse består af en kombination af fire faktorer. Det drejer sig om den grundlæggende clockfrekvens, som hukommelsen kører ved, antallet af mulige dataoverførsler pr. clock (ddr står for double data rate), bredden af hver kanal eller hukommelsesbus (64 bit) og antallet af de kanaler, der bliver brugt til at overføre data til og fra cpu’en.

Lad os forestille os, at vi har et ram-sæt på 16 GB (2 x 8 GB) dual-channel-ddr4 med en basisfrekvens på 1.600 MHz. Vi kan foretage et regnestykke for at finde ud af, hvor megen hukommelses-båndbredde vi har. Vi tager de 1.600 (MHz), skriver dem i Hz (1.600.000.000) og ganger tallet med dataraten (2). Det giver 3.200.000.000, altså 3.200 MT/sek. (eller 3.200 MHz, hvis man arbejder med markedsføring).

Se også:  CCleaner Portable [TEST]: Hold din pc i topform

Gang dette tal med 64 (bredden på hver kanal målt i bit), og gang resultatet med 2 (antallet af kanaler). Nu har vi det endelige tal for bit pr. sekund. Divider det med 8 for at få antallet af bytes, som er 51,2 GB/sek., der er den maksimale mængde data, som kan overføres til og fra dine hukommelses-moduler på et givet tidspunkt. I tilfælde af quad-channel skal du fordoble tallet.

Det vigtigste, du skal bemærke her, er, at uanset hvor mange blokke hukommelse du har installeret i dit system, kan cpu’en kun læse og skrive fra det antal kanaler, den understøtter på én gang. Ved mainstream-platforme er tallet to. Du kan sagtens have fire blokke installeret i et dualchannel-system, men i virkeligheden øger du blot maskinens maksimale hukommelses-kapacitet.

Det går ikke hurtigere, end hvis du blot kørte to. Når det gælder videoredigering, er større båndbredde altid godt, navnlig hvis du arbejder med 4K-video eller højere, fordi disse filer og frames ofte bliver lagret direkte i dram, og man kommer meget nemt til at skabe flaskehalse på den måde.

Del denne