Eksporter PDF’ens tekst fra Foxit Reader ved at åbne PDF’en. Klik på Fil > Gem som. I næste vindue vælger du, hvor filen skal gemmes ved hjælp af ”Gem som”-menuen. Vælg TXT-filer (*.txt), og tryk på ”Gem”. Filen er nu i den mappe, du har angivet. Du kan nu åbne den med en tekst-editor efter eget valg.
De nævnte metoder fungerer godt med enkeltfiler, men konvertering af flere filer kræver andre værktøjer. På unipdf.com finder du programmet UniPDF, som behandler PDF’er i bundter. Prøveudgaven konverterer kun tre sider ad gangen til for eksempel Word. Har du brug for mere end det, koster det 30 dollar (190 kroner) for en licens.
I programmet kan du indstille, hvilket outputformat du ønsker. Der er fire mulige i menuen til højre: Word, Image, Text og html. Find flere muligheder under fanen ”Settings”. Blandt andet formaterne doc (Word) og rtf, som er tekstfiler, og jpg, tif og png, som er billedfiler. Her kan du endda vælge billedopløsning.