Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Her er mulighederne, når du skal vælge internet-løsning

Mulighederne for internet er mange. Men hvad betyder de mange tekniske betegnelser? Og hvad skal man vælge? Få overblikket her ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvad er internet egentlig? Hvad er bredbånd? Hvad er forskellen på mobilt bredbånd og 4G? Og hvad skal man egentlig vælge? For mange mennesker kan det være svært at følge med i, hvad der er hvad. Derfor har Telia lavet en guide over de mest almindelige betegnelser for internet.

Internet ude og hjemme

Helt grundlæggende findes der to typer af internet. Traditionelt bredbånd, der leveres via kabel og kommer ud af et stik i hjemmet (eller på jobbet). Og så er der mobilt bredbånd, som leveres via antenner, der er monteret på master eller bygninger rundt omkring i landskabet. Mens traditionelt bredbånd altså knytter sig til en konkret adresse, så kan mobilt bredbånd bruges overalt, hvor der er dækning.

Internet i hjemmet

Traditionelt er internet i hjemmet bundet op på en kabling. Fra et stik i væggen føres internetforbindelsen via et kabel over i en såkaldt router. Fra routeren distribueres signalet rundt i hjemmet. Tidligere skete distributionen udelukkende via kabel direkte mellem router og computer. Men i de sidste snart mange år, har næsten alle nye routere været trådløse. Således at computere, mobiltelefoner, tablets med videre, trådløst kan kobles på hjemmets router. Dette kaldes WiFi. Fra hjemmets WiFi-router er det stadig det mest almindelige, at forbindelsen går via et kabel hen til stikket i væggen.

Fra stikket i væggen og videre ud i verden kan forbindelsen være bundet af forskellige teknologier. De mest almindelige er:

• Kobber:
Kobbernettet bygger på de gamle telefonnet, der blev kraftigt udbygget i løbet af 1900-tallet. De teknologier, der bygger på kobberkabler er typisk: ADSL eller VDSL. Til tider går de under fællesbetegnelsen xDSL. Kobber er oprindeligt ikke udviklet til internet og kan kun i nogen grad leve op til moderne krav til en internetforbindelse. Det afhænger dog i høj grad af, hvor man bor. Jo tættere man bor på den nærmeste central, jo bedre internet vil man have på en kobberforbindelse.

• Coax:
Kabel tv-nettet, hvis tekniske betegnelse er Coax, er oprindeligt bygget til at distribuere tv-signaler. Coax er oftest anlagt i forbindelse med boligforeninger enten lejlighedskomplekser eller parcelhuskvarterer. Internethastigeden på Coax kan blive rigtig høj også selvom, man bor langt fra centralen.

• Fibernet:
Lyslederkabler eller fiber er den nyeste teknologi til distribution af kablet internet til hjemmet. Internethastigheden kan blive meget høj – også på meget lange afstande. Teknologien bruges derfor også til de bagvedliggende netværk, der forbinder de forskellige centraler rundt om i landet.

• 4G 4G er egentlig en teknologi til mobilt bredbånd. Men i områder, hvor de tre traditionelle kabelteknologier ikke kan levere en tilstrækkelig god internetforbindelse, er 4G via en 4G-router en god løsning. Også her bruges WiFi mellem den enkelte enhed (computer el. lign.) og routeren. Men i stedet for et kabel til stikket i væggen bruges her en mobilteknologi til at forbinde routeren med resten af det øvrige internet.

Internet udenfor hjemmet

Mobilt bredbånd er det internet, vi bruger fra vores mobiltelefoner eller tablets, når vi bevæger os rundt i det offentlige rum. Her er mobilen forbundet med internettet via mobilantenner, der er placeret i det nærområde, vi konkret befinder os i. Der findes et væld af forskellige teknologier til mobilt internet. Der er så mange teknologier, at de for nemheds skyld oftest er grupperet i generationer. 4G står for 4. Generation.

• NMT (1G)Er den første mobilteknologi, der nåede større udbredelse. Udrulningen startede omkring 1980 og var alene beregnet til tale og brugtes typisk fra telefoner monteret i biler. Hvis NMT var blevet lanceret i dag, ville det formentlig blive kaldt 1G – 1. Generation af mobilteknologi.

• GSM (2G)Den store rigtig store udbredelse af mobiltelefoner tog fart fra omkring år 2000 og byggede på GSM-teknologien. Da GSM blev lanceret i 1992 blev den endnu ikke omtalt som 2G. Det kom delvist med lanceringen af forskellige 3G-teknologier. Med GSM var det muligt at tale telefon og sende små mængder af data. Fx i form af en sms- eller mms-besked.

• 3GFor ca. 10 år siden kom så det store gennembrud for mobilt internet. En række forskellige teknologier gjorde det muligt at sende og modtage større mængder data end hidtil. Den mest udbredte teknologi er UMTS. Dette var dog ikke den eneste teknologi, der gjorde mobil internet adgang nemmere. Man begyndte derfor at bruge fællesbetegnelsen 3G for alle de nye teknologier, der var 3. Generation af mobilteknologier.

• 4GI 2010 bragte Telia den næste generation af mobilteknologier til Danmark. Med Telias lancering af 4G blev det for første gang muligt at opnå hurtigere internet på mobilen end i hjemmet. Samtidig banede 4G vejen for, at man kunne streame fx film og serier på mobilen. Noget der kun vanskeligt lader sig gøre med 3G. Den mest almindelige teknologi indenfor 4G er LTE-teknologien, der var den bærende i 2010. Siden er teknologierne blevet udviklet med bl.a. LTE+ og LTE advanced – uden man dog kan tale om et generationsskifte.

Hvad skal man vælge?

Når det gælder valget af mobilt bredbånd versus bredbånd i hjemmet, kommer det an på brugen af internet i husstanden. Bor man mange mennesker sammen i husstanden – fx en børnefamilie – er det formentlig nødvendigt at have en fast internetløsning i hjemmet, som så suppleres med mobilbredbånd på telefoner og tablets.

Bor man alene eller måske kun to mennesker sammen, men kun sjældent er hjemme eller ofte har brug for godt internet flere steder, så kan en 4G-router med mobilt bredbånd være en god løsning. Det gælder fx hvis man er studerende, eller hvis man udover sin helårsbolig også har sommerhus eller kolonihavehus, som man ofte opholder sig i.

Når det handler om bredbånd i hjemmet er placeringen af din bopæl afgørende for, hvilken teknologi du skal vælge. Det varierer meget også område for område i samme by. Derfor har et selskab som eksempelvis Telia gjort det nemt for kunderne ved, at man i købsprocessen oplyser sin adresse, så tildeles man automatisk den bedste teknologi, der er tilgængelig på adressen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere