Guide: Her er mulighederne, når du skal vælge internet-løsning

Guide: Her er mulighederne, når du skal vælge internet-løsning

Share

Mulighederne for internet er mange. Men hvad betyder de mange tekniske betegnelser? Og hvad skal man vælge? Få overblikket her …

Hvad er internet egentlig? Hvad er bredbånd? Hvad er forskellen på mobilt bredbånd og 4G? Og hvad skal man egentlig vælge? For mange mennesker kan det være svært at følge med i, hvad der er hvad. Derfor har Telia lavet en guide over de mest almindelige betegnelser for internet.

Internet ude og hjemme

Helt grundlæggende findes der to typer af internet. Traditionelt bredbånd, der leveres via kabel og kommer ud af et stik i hjemmet (eller på jobbet). Og så er der mobilt bredbånd, som leveres via antenner, der er monteret på master eller bygninger rundt omkring i landskabet. Mens traditionelt bredbånd altså knytter sig til en konkret adresse, så kan mobilt bredbånd bruges overalt, hvor der er dækning.

Internet i hjemmet

Traditionelt er internet i hjemmet bundet op på en kabling. Fra et stik i væggen føres internetforbindelsen via et kabel over i en såkaldt router. Fra routeren distribueres signalet rundt i hjemmet. Tidligere skete distributionen udelukkende via kabel direkte mellem router og computer. Men i de sidste snart mange år, har næsten alle nye routere været trådløse. Således at computere, mobiltelefoner, tablets med videre, trådløst kan kobles på hjemmets router. Dette kaldes WiFi. Fra hjemmets WiFi-router er det stadig det mest almindelige, at forbindelsen går via et kabel hen til stikket i væggen.

Se også:  Ny gratis service sammenkobler alle smarte enheder i hjemmet

Fra stikket i væggen og videre ud i verden kan forbindelsen være bundet af forskellige teknologier. De mest almindelige er:

• Kobber:
Kobbernettet bygger på de gamle telefonnet, der blev kraftigt udbygget i løbet af 1900-tallet. De teknologier, der bygger på kobberkabler er typisk: ADSL eller VDSL. Til tider går de under fællesbetegnelsen xDSL. Kobber er oprindeligt ikke udviklet til internet og kan kun i nogen grad leve op til moderne krav til en internetforbindelse. Det afhænger dog i høj grad af, hvor man bor. Jo tættere man bor på den nærmeste central, jo bedre internet vil man have på en kobberforbindelse.

• Coax:
Kabel tv-nettet, hvis tekniske betegnelse er Coax, er oprindeligt bygget til at distribuere tv-signaler. Coax er oftest anlagt i forbindelse med boligforeninger enten lejlighedskomplekser eller parcelhuskvarterer. Internethastigeden på Coax kan blive rigtig høj også selvom, man bor langt fra centralen.

Se også:  NetSpot [TEST]: Rundt om det trådløse netværk

• Fibernet:
Lyslederkabler eller fiber er den nyeste teknologi til distribution af kablet internet til hjemmet. Internethastigheden kan blive meget høj – også på meget lange afstande. Teknologien bruges derfor også til de bagvedliggende netværk, der forbinder de forskellige centraler rundt om i landet.

• 4G 4G er egentlig en teknologi til mobilt bredbånd. Men i områder, hvor de tre traditionelle kabelteknologier ikke kan levere en tilstrækkelig god internetforbindelse, er 4G via en 4G-router en god løsning. Også her bruges WiFi mellem den enkelte enhed (computer el. lign.) og routeren. Men i stedet for et kabel til stikket i væggen bruges her en mobilteknologi til at forbinde routeren med resten af det øvrige internet.

Del denne