Guide: Mix billeder med stil

Guide: Mix billeder med stil

Share

Skab noget nyt, spændende og helt igennem originalt ved at blande forskellige billeder med hinanden

En af de mest bemærkelsesværdige ting, du kan gøre med et billedredigeringsprogram, er at bruge det til at blande to eller flere billeder sammen.

Ikke alle billeder er egnede til at blive smeltet sammen, så det er en god idé at være meget opmærksom, når du gennemgår dit billedbibliotek for at vælge motivet til et projekt som dette, eller hvis du har sat dig for at tage nye billeder med dit kamera, som passer til din vision.

Da kameraer brugte film, kunne smarte eller uheldige fotografer lave flere eksponeringer ved ikke at sætte en synlig ramme på, brænde to billeder i emulsionen og ende med noget helt uforklarligt. De virkelig kreative kan dog producere flere eksponeringsbilleder af stor skønhed og sublim surrealisme. Her bruger vi Photoshop Elements 2018. Programmet fås ikke på dansk.

Se også:  [GUIDE]: Giv dine fotos en 3D-effekt
1 Åbn dine billeder

Åbn første billede, så det andet. De åbnes som separate faner, så brug værktøjet ”Move” til at trække andet billede ovenpå det første. Nu vises et nyt lag i paletten ”Layers”. Gem det som en ny psd-fil, så de oprindelige billeder bevares. Skjul øverste lag ved at klikke på øjenikonet til venstre for dets post.

2 Læg delvis maske på billedet

Sørg for, at du arbejder på baggrundslaget ved at klikke på det i paletten ”Layers”. Du skal bruge et af værktøjerne til at markere en del af billedet, så det ikke påvirkes af den dobbelte eksponering, du skal oprette.
Elements har flere, fra enkle rektangler til frihåndsværktøjer. Vælg det, der passer bedst til dit billede.

Se også:  Gratis og betalt: De bedste fotoprogrammer
3 Finpuds din markering

Vi har brugt Magnetic Lasso-værktøjet til at indtegne modellens hånd, men det er ikke helt præcist. Vælg ”Refine Edge” fra menuen, så ”Select” for at finpudse, tilføje og fjerne bidder og blødgøre kanten, så der er en mere naturlig overgang. Når du er færdig, skal du sørge for at ”Output to” er indstillet til ”Selection”. Klik på ”OK”.

Del denne