Guide: Mal ansigter digitalt

Guide: Mal ansigter digitalt

Share

Det er nemt at male ansigter på fotos – og så kan man se sjov ud uden at skulle bruge tid på at vaske det af bagefter

Ansigtsfarver! Tankerne går tilbage til fortidens børnefødselsdage eller til de populære karnevaller i 1980’erne. Det var herlige stun-der med klistret makeup på huden. Lidt mindre morsomt var det, når det kom på tøjet, blev tværet ud og siden skulle vaskes af hjemme foran badeværelses-spejlet.

Men drop det fedtede, og mal i stedet ansigterne på dine billeder. Det kan du gøre med gratisprogrammer som Gimp og Paint.net. Her har vi dog valgt Adobe Photoshop Elements på grund af de fine værktøjer til formålet. Du kan få en gratis prøveversion her.

Photoshop Elements lag og Expert-filtre gør det nemt at lægge den ene farve naturligt oven på den anden, mens lysstyrke-informationen fastholdes.

Se også:  GIMP [TEST]: Det bedste gratis-alternativ
1 Opret en ny fil

Når du har valgt et billede og åbnet det i Elements, skal du tage en kopi af det. Gør det ved at klikke File > Save as. Giv filen et nyt navn, og vælg formatet Photoshop PSD. Genåbn filen. PSD-filer er ægte Photoshop-filer, og med dem kan du udføre interessante ændringer. Det er PSD-filen, du skal arbejde med i Photoshop Elements.

2 Gør det uskarpt

Du kan starte med at gøre PSD-filen sort-hvid ved hjælp af Image > Mode Grayscale. Gå derefter ind i Filter-menuen, og vælg Blur > Gaussian Blur. Du behøver ikke gøre billedet så uskarpt, at det er uigenkendeligt, men nok til at fjerne detaljer, så kun områder med lyst og mørkt står tilbage. Gem filen med et nyt navn, og luk den.

Se også:  Photoshop Elements 2018 [TEST]: Genvejen til ægte fotoredigering
3 Klip ansigtet ud

I den anden fil (et billede med farver) tegner du en markering rundt om hovedet. I Elements 2018 er der et Auto Selection-værktøj, og det fungerer godt. I ældre versioner af Elements skal du bruge værktøjerne “Wand”, “Lasso” eller “Pen”. Sørg for kun at vælge ansigtet, men rammen skal gå uden om strittende hår.

4 Finjuster det

Finjuster det valgte område ved at vælge enten knappen i bunden af skærmen eller menuen “Select”. I vinduet “Refine edge” ændrer du “Output to” fra “Selection” til “Layer mask”. Det valgte ansigt svæver nu frit i det ternede område. Vælg Selection > Save Selection, så du kan hente det igen uden at skulle vælge de samme pixel igen.

Del denne