Guide: Lav original musik med VCV Rack

Guide: Lav original musik med VCV Rack

Share
4 Tilføj dynamik

Hidtil har vi arbejdet med en flad tone, men der er ingen grund til at holde sig til en enkelttone-generator. Lad os tilføje endnu en og gøre den til en LFO-1, en lavfrekvens-oscillator. En LFO bliver sjældent brugt som et instrument i sig selv, fordi hovedparten af dens rækkevidde ikke kan registreres som lyd.

I stedet bliver en LFO brugt som trigger for andre ting. I dette tilfælde sluttes dens sinusbølge-output [Billede D] til drev-inputtet fra VCF. Mens LFO’en pulserer (og du kan kontrollere dens hastighed med dens “Freq”-knap), tilføjer den en smule periodisk knas til din tone. Prøv det samme output i alle VCF’ets inputs for at se, hvordan det påvirker lyden, idet du skruer op på VCA, når det er nødvendigt.

Billede D

Midi-instrumenter

Hvis du har et MIDI-klaviatur, bør du føje MIDI til CV. Så kan du bruge noder fra klaviaturets taster (1V/Oct), deres hastighed og (hvis dit klaviatur understøtter det) anslagsfølsomhed plus modulationsknapperne til at kontrollere alt, hvad der har et input.

Det kan være så enkelt som at forbinde klaviaturets 1V/Oct-output til en VCO’s V/Oct, eller det kan være langt mere komplekst – modulære synthesizere kræver mængder af udforskning og eksperimenter, og det er helt op til dig selv at finde en lyd, du vil elske. Hvis du ikke har et MIDI-klaviatur, kan du alligevel blive lidt mere interaktiv med dine instrumenter.

Se også:  Guide: Få styr på din musiksamling

Download og installer Virtual MIDI Piano Keyboard og MIDI OX og MIDI Yoke, og sæt VMKB’s output til MIDI Yoke. Føj et MIDI-til-CV-modul til din synthesizer, indstil dets interface til det relevante input, forbind dets 1V/Oct-port til noget interessant, og brug tasterne på dit computertastatur til at spille.

Husk, at de andre MIDI-output er ubrugelige, hvis du spiller på denne måde, fordi dit virtuelle klaviatur er begrænset til rene on/off-spændinger.

5 Puls på puls

LFO giver din lyd karakter, men en sequencer omdanner din synthesizer fra at være en drone til at blive en rytmisk maskine. Føj “Fundamentals > SEQ-3” til dit rack, og prøv ikke at blive for intimideret – det er en ret enkel tingest. Hver outputrække sender et signal, bestemt af rækken af knapper, når strømmen (repræsenteret af de blinkende grønne lamper forneden) går igennem.

Se også:  4 gode gratis programmer

Forbind “Row 1”-outputtet til “Exp”-inputtet på VCA’en, og slut dernæst det firkantede bølge-output fra dit LFO til det eksterne input på sequenceren. Skru nu helt op på knapperne 1, 3, 5 og 7 – du kan høre din tone pulsere til og fra.

Tilføj endnu en sequencer, slut port-outputtet fra den originale til det eksterne input på den nye, så de bliver synkroniseret, og send så dens række 1 ind i V/Oct-inputtet [Billede E] på det første VCO-1-instrument, vi tilføjede. Nu kan du bruge knapperne til at kontrollere den tone, der bliver spillet ved hvert taktslag.

Billede E

6 Valgmuligheder

Flere rækker betyder, at vi kan bruge sekvenser, der er længere end blot otte takter. Tilføj en Sequential Switch 2, og slut hvert rækkeoutput fra din anden sequencer til et separat et af dets input. Slut sequencerens sidste port-output til switchens clock-input, og indstil “2:3:4”-switchen til 3.

Nu bør du kunne se det grønne lys gå imellem hvert af dine tre input. Forbind nu den sekventielle switchs output til din VCO’s V/Oct-input [Billede F], og glæd dig over et nodeudvalg på tre rækker.

Billede F

Del denne