Home » Mobiltelefon » Guide: Lav flotte YouTube-videoer med mobiltelefonen
Guide: Lav flotte YouTube-videoer med mobiltelefonen

Guide: Lav flotte YouTube-videoer med mobiltelefonen

Share

Med en mobiltelefon og lidt ekstraudstyr kan du selv producere videoer i så høj kvalitet, at de kan tiltrække tusindvis af seere på YouTube. Her får du den basale guide …

Du drømmer måske ikke om at blive berømt videoblogger på YouTube. Eller måske gør du? Uanset ambitionsniveauet kan du uden de store udgifter – med blot din smartphone og nogle ekstra ting – selv producere videoer af så høj kvalitet, at du kan tillade dig at vise dem til hele den store verden eller til ganske få interessefæller inden for dit hobby-område.

Du skal blot have en klar idé om, hvad du vil fortælle, og hvordan du vil fortælle det. Resten er teknik. Ud over en smartphone, der kan optage video i opløsningen full HD eller 4K, får du brug for nogle mikrofoner og en trefod med holder til mobiltelefonen og eventuelt noget ekstra lys.

Så har du, hvad du skal bruge til at lave den type optagelser, hvor personen eller motivet ikke er i bevægelse. Det kan for eksempel være en fortæller (dig måske) eller en instruktionsvideo, hvor der er fokus på hænder og genstande.

Se også:  Guide: Stream live til YouTube fra din Raspberry Pi

Hvis du derimod vil producere en video, hvor du selv eller det, du optager, er i bevægelse, bør du investere i en kamerastabilisator, for selv om de fleste mobiltelefoner er gode til at ignorere rystelser, får du en bedre optagelse på den måde.

Lyden er et kapitel for sig. Den indbygge-de mikrofon i en smartphone er ikke meget bevendt, så du skal absolut investere i knaphulsmikrofoner (omni-direktionale Lavalier-mikrofoner – kablede eller trådløse), hvis du laver interviews eller en videoblog, samt købe en videomikrofon med vindhætte til optagelser ”i felten”.

Det basale tilbehør
Trefod og holder

Til for eksempel indendørsoptagelser skal du bruge en trefod med smartphone-holder. De fås fra knap 100 kroner for små bordmodeller til over 1000 kroner for fleksible og præcis gulvstativer. Denne Manfrotto Pixi-bordmodel med holder koster knap 300 kroner.

Se også:  Guide: Lav fede videoer med forrygende gratis-program
Knaphulsmikrofon

Til interviews og videoblogging kan du bruge en knaphulsmikrofon. De fås i mange kvaliteter, og måske skal du bruge to samt en splitter, hvis du bruger to mikrofoner. Dette sæt, Boya BY-M1DM, med to Lavalier-mikrofoner, styredongle og jackstik koster 250 kroner.

Videomikrofon

Hvis du for eksempel optager begivenheder udendørs, kan du bruge en videomikrofon – også kaldet en shotgun-mikrofon. Denne type mikrofon kan altid monteres med en vindhætte. Et eksempel i den billige ende er denne Boya BY-MM1 til cirka 300 kroner.

Kamerastabilisator

Bevæger du dig omkring eller skyder video af motiver i bevægelse, bør du investere i en kamerastabilisator, også kaldet en gimbal. Så undgår du rystede optagelser. Den viste DJI Osmo Mobile 3, hvorfra du også kan styre optagelsen, koster cirka 1000 kroner

TAGS
smartphone kamera
videoredigering
YouTube

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S