Guide: Lav et trådløst accesspoint med Raspberry Pi

Guide: Lav et trådløst accesspoint med Raspberry Pi

Share

Hvorfor skal din trådløse router have al morskaben? Adgang til dit netværk og dermed til internettet kan du klare med en rigtigt konfigureret Raspberry Pi. Det betyder, at man nemt kan udvide sit netværks trådløse rækkevidde med lidt Ethernet-kabelføring. Man kan også lave et access-point specielt til gæster eller blot føje en praktisk SSID til sit hjem.

Dit Pi-access-point bliver bygget oven på Linux ved hjælp af velprøvede værktøjer fra hardcore-enden af softwarespektret, og du får al den kontrol, du kan ønske dig, over adgangen til dit netværk og dets funktioner.

Bemærk, at vi skal bruge en Raspberry Pi 3 eller Zero W til dette projekt [Billede A], og det bygger på den lidt udvidede tredje udgave. Det hænger udelukkende sammen med den lidt haltende USB-bus hos Pi. Hvis man føjer et trådløst modul til en tidligere udgave, påvirker man alvorligt den potentielle netværksbåndbredde.

Det skyldes, at USB- og Ethernet-portene deler den samme datarail, men senere modeller har indbygget Wi-Fi på kortet. Du kan stadig nyde godt af en Pi 2B eller lignende, men vi tager ikke ansvaret for eventuelle skuffende resultater.

Billede A

1 Begynd fra grunden

Det er unægtelig hørt før, men vi gentager det: Når man indleder et Raspberry Pi-projekt, er der så mange bittesmå variabler involveret i Linux-installationen, at vi varmt anbefaler dig at begynde fra grunden. Så er vi sikre på, at du følger os nøje. Find dit microSD-kort (eller køb et nyt), og sæt det ind i din pc’s kortlæser.

Download en ren kopi af Raspbian Stretch fra www.raspberrypi.org/downloads/raspbian. Du skal ikke nødvendigvis bruge desktopversionen, for alt det, vi laver, er kommandolinjebaseret. Vi henter blot den komplette version for en sikkerheds skyld. Nu udpakker du filen og lægger ISO’et et sted, hvor du kan finde det igen.

Se også:  Guide: Emuler Atari ST på din Raspberry Pi

Find dernæst din foretrukne SD-læser – vi er glade for Rufus [Billede B] (http://rufus.akeo.ie) – og skriv filen til dit kort. Du mister alle data, der var på kortet. Slut din Pi til en Ethernet-forbindelse, sæt kortet i din Pi, tænd for den, og gå i gang med at boote.

Billede B

2 Opdater og download

Et nyinstalleret Raspbian-system [Billede C] er ikke up to date. Du skal enten åbne et terminalvindue fra Raspbian PIXEL-desktoppen eller forlade desktoppen og gå til en tty-konsol med Ctrl-Alt-F1. Hvis du bruger light-versionen, er du allerede ved tty-konsollen. Af hensyn til sikkerheden bør du nu ændre dit kodeord ved at skrive passwd .

Standardkodeordet på kontoen “pi” er “raspberry”, og du skal derfor skrive det, når du bliver bedt om det (det kommer ikke frem på skærmen). Skriv derefter dit eget valg af kodeord. Skriv så sudo apt-get update (angiv dit nye kodeord, hvis du bliver bedt om det) for at opfriske Raspbians liste over aktuelle pakker. Skriv sudo apt-get upgrade for at downloade den seneste version af hver pakke på dit system, som ikke er opdateret.

Billede C

Det tager et stykke tid, fordi det hele bliver kompileret på Pi’ens ret langsomme hardware under installationen. Vi skal bruge nogle få pakker, der ikke bliver installeret som standard, og dem henter du med sudo apt-get install dnsmasq hostapd . Derefter sikrer du dig, at hverken dnsmasq (der håndterer DNS, DHCP og router-advertisement) eller hostapd (ansvarlig for trådløs håndtering og autentifikation) kører: Skriv sudo systemctl stop dnsmasq efterfulgt af sudo systemctl stop hostapd . De er endnu ikke konfigureret, og det er derfor bedst at starte dem senere, når vi er kommet igennem det beskidte arbejde.

3 Stabiliser Wi-Fi

Tjek et par sager, før vi går videre, for resultaterne kan være afvigende. Skriv ifconfig -a -s i din terminal, og noter dine netværksenheders navne. De bør som standard være wlan0 og eth0 , men hvis de ikke er det, skal du erstatte dem i de følgende trin, så det svarer til din egen konfiguration.

Se også:  Mesh vs. Wi-Fi vs. Ethernet [TEST]: Hvilken type netværk er bedst?

Kør sudo nano /etc/dhcpcd.conf for at åbne konfigurationsfilen til Pis DHCP-klient, og gå ned til bunden af filen. Tilføj linjen interface wlan0 , og tilføj under den static ip_address=192.168.123.1/24 for at placere din Wi-Fi-adresse rigtigt. [Billede D]. Vi bruger et andet subnet (repræsenteret af det tredje tal, i dette tilfælde 123, men du kan vælge enhver gældende værdi).

Billede D

Men bridging – og brugen af din routers eksisterende DHCP- og DNS-funktioner – er en mulighed, hvis du installerer bridge-utils og bruger man bridge-utils til at læse manualen. Gå ud af nano med Ctrl-X, svar ja til at gemme filen, og kør så sudo service dhcpcd restart for at aktivere din nye konfiguration.

Mulige alternativer

En Raspberry Pi 3 udgør et fornuftigt access-point, men fremragende er det ikke, og det bliver det nok aldrig, fordi Pi ikke er specialiseret hardware. Hvis du vil have et AP, som du konfigurerer ned i de mindste detaljer, skal du bruge routerhardware, der understøtter en variant af firmware-erstanings-WRT.

Det kan være OpenWRT eller DD-WRT. Der er en lang liste over kompatibel hardware på http://wiki.openwrt.org/toh/start, inklusive, hvis du leder grundigt, Raspberry Pi. Lad være med at forvente forrygende ydelse, men hvis du vil sammensætte et specialiseret AP uden at bruge timer på at slås med indviklede config-filer, der kan ødelægge hele din opsætning på nul komma fem (ikke at vi taler af erfaring, naturligvis ikke), er det modne OpenWRT værd at stifte bekendtskab med. Sørg blot for at downloade den korrekte version til din hardware: Til Pi 3 er det bcm2710.

Del denne