Home » Transport » Guide: Kunsten at få ladet sin elbil hurtigt op
Guide: Kunsten at få ladet sin elbil hurtigt op

Guide: Kunsten at få ladet sin elbil hurtigt op

Share

Guide til ladestik, kabler og forbindelser: Find vej i den tætte stik-jungle

Her får du en oversigt over de mest almindelige han- og hunstik, og hvor du finder dem. Det er værd at huske, at der sagtens kan være forskel på det stik, der sidder på laderen (bortset fra at dette altid vil være et hanstik), og det eller de stik, der sidder på bilen (og det vil altid være hunstik)

Type 1 – på vej ud af Europa

Et kabel, der er beregnet til at oplade en elbil direkte med vekselstrøm fra en stikkontakt, har i den ene ende naturligvis et tre-benet lysnetstik (med jord), og i den anden ende, som du slutter til din elbil, vil der typisk sidde et Type 1-stik.

De fem lederben i dette stik er fordelt med to til ladestrøm (fase), ét til jord og to til eventuelle informationssignaler mellem kontrolboksen og laderen i bilen. Disse signaler kan blandt andet regulere, hvor meget strøm, du trækker fra nettet, og så længe kablet sidder i, kan bilen heller ikke sættes i gang. Type 1-stikket er almindeligt på japanske biler og standard i Nordamerika, men er ved at udgå i Europa.

Type 2 – i hjemmets ladeboks

Ladebokse til hjemmebrug vil som oftest afgive deres vekselstrøm gennem et Type 2-stik. Dette stik er forholdsvis enkelt og har syv benforbindelser: tre til ladestrøm (fase), én til nul og én til jord. De to sidste bruges til informa-tionssignaler. Ofte findes tillige en mekanisk sikkerheds-anordning, der hindrer, at stikket kan trækkes ud under opladning.

Type 2-stikket er bygget til at kunne levere omkring 400 V/63 A tre-faset AC med en mulig effekt på 43 kW og er også det mest brugte stik på offentlige standardladestandere i størstedelen af Europa (bortset fra Frankrig og dele af Italien, der for det meste bekender sig til næste stik i rækken, nemlig Type 3-stikket). Husk dog, at de fleste AC-ladestandere normalt kun yder 11-22 kW, så det er ikke sikkert, at laderen i din elbil formår at håndtere en effekt på det dobbelte eller mere.

Se også:  Kia på vej med billig minibil på el
Type 3 – fremtiden inden for hele EU

Det suverænt mest udbredte stik til elbiler i dag er imidlertid CCS-stikket (Combo Charging System), type 3-stikket, der ifølge FDM nok også bliver fremtiden inden for hele EU. CCS-stikket er en videreudvikling af Type 2-stikket og branchens forsøg på at kunne håndtere både europæiske og oversøiske elbiler, idet Japan og USA bruger AC-opladning, mens Europa og Kina generelt går ind for at bruge jævnstrøm til opladning af elbiler.

Stikkets øverste AC-del er identisk med det ”normale” Type 1-stik. Men senest er der også lanceret et CCS-2, hvor den øverste del er identisk med Type 2-stikket, men hvor der tillige er tilføjet to DC-ben, så stikket også kan bruges til DC-hurtigopladning i mode 4 med indtil 500V/200 A og en effekt på 100 kW. der endda kommet en version, som er i stand til at håndtere ladestrøm på op til 350 kW fra offentlige lynladere. Men så er kablet også vandkølet med en spiralslange uden om, da det ellers ville blive både for tykt og for tungt.

Hvor kan jeg oplade min elbil?

Mange elbiler har en oversigt over offentlige ladestandere indbygget i bilens navigation, ligesom der i bl.a. Google Maps er kommet ladestandere med i oversigten over ”tankstationer”. Ladestanderne er placeret på rastepladser, på tankstationer, ved indkøbscentre, på parkeringspladser og campingpladser samt ved hoteller og restauranter.

Se også:  Snart kan Tesla selv finde hen til en ledig parkeringsplads
Se også på de store operatørers hjemmesider:

Ionity: Mulighed for lynladning med op til 350 kW.

Clever: Tilbyder også installation af
hjemmeladeboks.

E.on: Angiveligt Danmarks største lade-netværk.

Sperto: Offentligt net af prisrimelige ladestandere.

Tesla: Stort net af supercharger-stationer med op 250 kW, men kun for Tesla-elbiler.

Derudover findes en række andre hjemmesider, som hjælper dig på vej:

PlugShare (www.plugshare.com): Denne netside viser alle ladere fra alle operatører på samme kort. Brugerne opretter og vedligeholder selv kortet og hjælper derved hinanden.

A Better Route Planner (www.abrp.mp): Superavanceret ruteplanlægger med en velfungerende app og en tilpasset version til Teslas indbyggede webbrowser.

ChargeMap (www.chargemap.com): Betaling og aktivering af mange ladere i Europa. Virker også herhjemme, men med meget høje roamingpriser fra visse danske ladeoperatører.

PlugSurfing (www.plugsurfing.com): Betaling og aktivering fra appen. Giver mulighed for at få ladebrik til mange ladeoperatørers ladere, men meget høje roamingpriser fra visse danske ladeoperatører.

CHAdeMO

Derudover anvender industrien det såkaldte CHAdeMO-stik, der er udviklet af blandt andre virksomheder Tokyo Electric Power Company. Stiktypen leverer udelukkende jævnstrøm med 500 V/125 A og op til 62,5 kW. En revideret CHAdeMO 2.0-specifikation giver endog mulighed for op til 400 kW ved 1000 V/400 A.

Flere eksperter forventer dog, at CHAdeMo-stikket vil blive udfaset i Europa over de næste år. Selv om både CHAdeMO og CCS er DC-stik, er de desværre ikke indbyrdes kompatible, fordi de bruger forskellige informationssignaler mellem bil og ladestation.

TAGS
batteri
elbil
elektriske transportmidler
opladning

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S