Ligesom i de tidligere guider skal vi bruge et billede. Prøv at finde et med et element i forgrunden. Vi bruger et naturfoto til at illustrere, hvordan man kan føje lidt glans til et billede. Begynd på samme facon som tidligere: Indlæs billedet i Photoshop, og dupliker et lag ved at tage en original kopi (Ctrl-J). Omdøb det nederste lag til “original [angiv navnet],” lås det, og skjul det. Til dette eksempel har vi valgt en frø, der ser meget interessant ud, og det endelige mål er at få dens øjne til at skinne.
>> Ved hjælp af Selection-redskabet (markeringsrammeværktøjet) – eller et andet valg-værktøj, du foretrækker – markerer du billedets hoved-element. I vores tilfælde har vi markeret frøen og planten, fordi de begge er i fokus.
>> Når det er gjort, klikker du “Select and mask…” (vælg og maskér) øverst på skærmen. Det åbner en ny visning med redskaber til forfinelse. I denne sektion forfiner vi kanten af det markerede. Man kan vælge mellem forskellige visninger til højre med henblik på at skelne forgrunden fra baggrunden.
>> Vi har valgt onion skin-visning [Billede]; man kan skrue op og ned for transparensen og gøre det markerede mere eller mindre fremherskende. Når du synes, at du kan se det markerede tydeligt, går du til venstre side af skærmen og klikker på Refine-penselværktøjet. Det bør være det andet ikon forneden i panelet til venstre. Tegn rundt om de rå dele af det markerede – man kan bruge skyderne i panelet til højre til at justere penslens skarphed. Når du er færdig med at bearbejde kanten, skal du ændre outputtet til “New layer with layer mask” (det kan du finde nederst i panelet til højre). Tryk “OK.”
Nu skal vi vælge den skinnende del af det markerede område. Hold Ctrl nede, og klik på det maskeringslag, du lige har oprettet. Det afgør dit valg. Ved hjælp af Selection-redskabet markerer du de områder, du vil have til at skinne, idet du enten tilføjer eller fravælger området med Alt-tas-ten. Med dit udvalg markeret klikker du på billed-eksemplet i laget i stedet for i maskeringsvalget og duplikerer laget: Ctrl-J. Så lægger vi det nye lag ind i en gruppe – med laget valgt klikker vi Ctrl-G, hvorefter vi skjuler gruppen [Billede].
Vi fortsætter med at få forgrunden til at virke mere iøjnefaldende. Det gør vi ved at klikke på det første lag (det uredigerede billede, ikke backupudgaven af det låste lag) og derefter klikke på cirkelikonet forneden til højre (adjustment-laget, som vi brugte i den forrige guide) og klikker på “Color look up”.
>> Det åbner en ny Pro-perties-fane; klik i 3D LUT-filsektionen, og find måneskinseffekten. Den skærper baggrunden og forstærker hovedelementet.
> Efter at have forøget kontrasten mellem forgrund og baggrund fremkalder vi den gruppe, vi oprettede tidligere, højreklikker på “glow”-laget og ændrer det til et Smart Object. Dupliker det. På det duplikerede lag ændrer du lagtypen fra “Normal” til “Linear dodge (add)”. Du udglatter kanterne med “Filter > Blur (sløring) > Gaussian blur” og ændrer radiussen til omkring fem pixel. Dupliker derefter igen.