Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Kom godt i gang med stemmestyring

Hvis stemmestyring skal blive en naturlig del af din dagligdag, kræver det at du får etableret en opsætning, der passer til dine behov og dine rutiner. Vi hjælper dig i gang.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Overvej placer

Det er sandsynligvis ikke i alle husets rum, du vil få brug for stemmestyring, så overvej, hvor der reelt er behov, og placer stemmestyrede højttalere dér som det første. Køkken er oplagt, da man her har brug for radio, musik, opskrifter, tidsindstilling og meget andet, som en digital assistent er behjælpelig med. Badeværelset, soveværelset og eventuelt stuen, hvor underholdning kan styres med stemmen, giver også god mening.

https://www.altomdata.dk/stemmestyrede-hoejttalere-stortest-stemmestyring-her-der-og-alle-vegne/

2 Opbyg vaner

Det kræver tilvænning, før stemmestyring bliver en naturlig del af hverdagen. Find nogle handlinger i hverdagen, som i praksis klares nemmere med stemmestyring, og indarbejd kommandoerne, eksempelvis: ”Hey Google, Tænd for P1”, ”Alexa, set timer for 4 minutes” eller ”Hi Siri, what will the weather be like today”. Start med nogle få kommandoer, og byg så stille og roligt videre, så du får nogle vaner, der hænger fast.

3 mikrofon eller ej

På nogle produkter vil der stå ”Works with Google” eller ” Works with Alexa”. Det indikerer, at de kan betjenes via stemmestyring med en af de to assistenter, men at de ikke selv har mikrofon indbygget. Du skal derfor bruge en ekstern enhed, enten en mobiltelefon eller en anden højttaler, der har mikrofon i, for at kunne anvende funktionaliteten. Til det formål kan en lille Google Nest Mini eller en Amazon Echo være oplagt.

4 Få skærm med

Vil du udvide oplevelsen, er det muligt at få Googles stemmestyrede højttalere med en skærm indbygget. Den giver dig visuel præsentation af de oplysninger, Google finder til dig, eksempelvis vejret, opskrifter, opslag fra Wikipedia og meget andet. Du får også et visuelt overblik over hjemmets smarte enheder, som kan styres med touch, samt mulighed f
or at afvikle underholdning fra eksempelvis DR og YouTube.

5 Sluk mikrofonen

De fleste stemmestyrede højttalere har en knap til at slå mikrofonen fra. Er du bekymret for privatlivet, kan du på den måde forhindre assistenten i at lytte med. Funktionen kan også være praktisk, hvis du har en anden stemmestyret højttaler i nærheden, som du hellere vil anvende til talekommandoer. Eller den kan være smart, hvis der er tale om en højttaler med batteri, da man sparer en del strøm ved at slå stemmeassistenten fra.