Guide: Kom i gang med at bygge din første app

Guide: Kom i gang med at bygge din første app

Share

Din app konkurrerer med mange andre apps om kundernes opmærksomhed og tid. Så du kommer ikke udenom at skulle markedsføre dig. Hvis appen henvender sig til en niche, vil der være mulighed for at omtale den i for eksempel en Facebook-gruppe. Det er sådan set gratis, men mange grupper er følsomme over for selvpromoverende reklame, så her kan du med fordel alliere dig med nogle venner eller bekendte inden for branchen.

I det hele taget er det nemmest og billigst at markedsføre niche-apps, hvor du har mulighed for at købe bannerreklamer til nichemedier – for eksempel inden for cykling, sportsfiskeri eller byggeri. Bredere apps har sværere ved at finde sin målgruppe. Men en mulighed er at begejstre bloggere og andre toneangivende personer for din banebrydende applikation og på den måde skabe noget opmærksomhed.

Se også:  Guide: Lav robotter med Raspberry Pi

Du kan med andre ord komme til at lægge lige så meget arbejde i din lille ”baby”, efter at den er født og velskabt, som du brugte på overhovedet at få den ud på markedet. Men det er også en proces, hvor du kommer til at lære rigtig meget ud fra brugernes respons, så du bliver endnu dygtigere, når appen skal opgraderes, eller du har fået en idé til en helt ny succes.

De første skridt til din egen app
1 Find et design

Find struktur og design til din app med for eksempel dribble.com. Her kan du også opnå professionel hjælp ved at tegne abonnement. Priserne begynder ved 99 dollar om måneden.

2 Skitsér din app

På sites som moqups og wireframe kan du hente redskaber til at skitsere, hvordan din app skal se ud. Brugerfladen minder om wysiwyg-editors (What You See Is What You Get) til hjemmesider.

3 Vælg en platform

Apps til Apples iOS-system skal laves i Xcode og med kodesprog som Swift. Ønsker du at bruge Swift, som er udviklet af Apple, skal du forbi og hente det på https://swift.org/download.

4 Redskaber til din app

Google har udviklet en række redskaber – fra design til udvikling og distribution af din app. Find samlingen på https://developer.android.com, herunder Android Studio.

5 Få testet dit arbejde

Apps til iOS testes med TestFlight. Upload en beta-version af din app og invitér testere gennem iTunes Connect. De installerer TestFlight på deres Apple-enhed og tjekker dit arbejde.

6 Tag smutvejen

Vil du ikke rode med koder og design, kan du på appinvent.dk vælge udseende, funktioner og platform med få klik. Prisen er 375 kroner om måneden eller 3750 kroner for et år.

Del denne