Guide: Kom i gang med at bygge din første app

Guide: Kom i gang med at bygge din første app

Share

Når du har bestemt dig for en platform, skal du finde relevante værktøjer. Nettet vrimler med videoer og apps som Programming Hub med lektioner i det grundlæggende. Både Android og iOS har dog officielle programmer. Til Android findes Android Studio, og hos Apple skal du til din Mac i App Store hente det gratis Xcode, som er Apples udviklingsmiljø og app-simulator – en teknisk sandkasse for din app.

5 store succeser
1 Subway Surfers

Spillet er det mest downloadede og efterlader selv Candy Crush i støvet. Subway Surfers er udviklet af brødrene Jacob og Simon Møller fra Silkeborg. Næsten en milliard downloads, og med app-tilkøb har brødrene tjent millioner.

2 Great Lightsaber

Cool app for Star Wars-fans. Appen giver dig mulighed for at tilpasse et lyssværd og svinge med det, når du svinger din mobiltelefon. Appen er gratis, men har app-tilkøb. Sværdet er hentet over 5,5 millioner gange.

3 Backflip Madness

Grafikken er simpel, men tricket med at rotere figuren er svært. Millioner har downloadet spillet, siden frigivelsen i 2013. Prisen er på under 10 kroner, og succesen har gjort ejerne af det polske udviklingsselskab Gamesoul Studio til millionærer.

Se også:  Guide: Få en webside hurtigt, gratis og enkelt
4 Timeegg Timer

At koge et æg er en kunst, men denne tidstager-app gør det nemt. Æggekogeren er blevet hentet 2,2 millioner gange i iTunes. Den er gratis, men reklamebåret, og det har sendt millioner ind på kontoen hos bagmanden John Jung.

5 InstaFit

Med InstaFit kan du poste billeder på Instagram uden at skulle ”croppe” (beskære) dem først. Appen, som blev frigivet i 2017, er downloadet over to millioner gange og har med indlagte reklamer tjent millioner hjem til sin udvikler Barry Wyckoff.

Få testet dit arbejde

Det er blevet tid til at tilmelde sig som udvikler. Proceduren tager tid, nogle gange uger. Hos Apple koster det 99 dollar om året at have et Apple Developer Membership, men så får du også adgang til app-værktøjer til alt fra iPad til Apple TV og mulighed for med App Analytics at kende dine brugere og lægge en markedsføringsstrategi.

Se også:  TweetDeck [TEST]: Hele Twitter lige ved hånden

Som udvikler til Android kan du lægge din færdige app op i Google Play og så bare håbe, at nogen kan lide den og henter den ned. Hos Apple skal din app testes med Apples egen app kaldet TestFlight, som dine egne testere henter og installerer på deres iOS-enhed. Når din app fungerer fejlfrit, skal den godkendes hos Apple, før den slippes løs i App Store. Der kan sagtens gå en uges tid med det.

Byggeklodser til et godt resultat

// Wireframe.cc giver dig redskaber til appens værktøjslinjer og ikoner (https://wireframe.cc).

// Moqups er redskabet for samarbejde og skitsearbejde (https://moqups.com).

// Adobes InDesign kan bruges som værktøjskasse til den visuelle side af din app (www.adobe.com/dk/products/indesign).

// Du kan prøve at bygge en app i få trin på www.appinvent.dk.

Del denne