En skærm er muligvis klarere eller mere gul end en anden, og selvom forskellighederne kan tilgives på en ordinær kontormaskine, så vil du gerne have det samme billedudtryk, hvis du f.eks. sidder med et setup af flere skærme. Det gælder især, hvis du har forskellige skærme, og den Asus 4K-model til højre, som du købte til gaming, ikke matcher den BenQ 1080p-skærm til venstre, som du bruger til Google Docs og e-mail.
Farverne på din skærm kan også være problematiske, hvis du printer. Intet blæk kan reproducere den farveintensitet, som et skærmbillede har. Det er jo bagbelyst af tusindvis af små glødeceller. Men en kalibreret skærm kan i det mindste sikre dig, at du ikke ender med et print, der er meget mørkere eller lysere, end du forventede. Det er særlig irriterende, hvis du har bestilt hundredvis af billeder fra en onlinetjeneste.
Vi har brugt den billigste Spyder kalibreringsenhed, men hvis du vil have mere kontrol over din skærm, findes der dyrere modeller på markedet. Du kan også bruge de indbyggede værktøjer i Windows 10, og dem vil vi også komme ind på.
Det lyder måske oplagt, men det er en god ide at lave noget andet i en halv times tid, før du begynder kalibreringsprocessen. Dette gør det muligt for skærmen at varme op [Billede A] og vise dens sande farver – den er muligvis mørkere og mindre levende, når den lige er tændt.
Du skal også bruge skærmens on-screen-skærm til at nulstille lysstyrke og kontrast til de neutrale niveauer, som den havde fra start. Dette er også et godt tidspunkt til at finde det præcise mærke og modelnummer for din skærm frem – du får måske brug for det senere.
Billede A
Hvis du bruger en kalibreringsenhed, er det nu blevet tid til at tage den ud af æsken. Vi bruger en Datacolor Spyder 5 Express [Billede B], men der findes andre mærker. Det er en entry-level-enhed, og den kan kalibrere din skærm til en farvereference indenfor industristandarden. Det betyder, at du ikke får et udvalg af kalibreringer baseret på, hvad der ser bedst ud for dig – Spyder ved, hvad der er bedst, og du accepterer det, den leverer.
Det betyder naturligvis ikke, at du ikke kan justere lysstyrken lidt, når den er færdig, men det er en dårlig idé, når du først er begyndt at printe. Hvis du vælger at opgradere din Spyder-software til en dyrere version, får du mange flere valg i for hold til, hvordan kalibreringen bliver udført på din skærm, men her bruger vi den almindelige version.
Billede B
Der er et objektiv-dæksel på Spyder-enheden. Vi fik ikke fjernet den første gang og undrede os over, hvorfor den ikke virkede. Under dækslet er der noget, der ligner lidt en bikage af plastik med en omgivende lyssensor på den anden side. Installer den software, der følger med enheden, og sørg for at have en ekstra USB-port i kort afstand fra din skærm.
I dokumentationen anbefaler de, at man ikke bruger en hub, men vi kørte den igennem en strømført USB 3-hub uden nogen synlige problemer. Kør Spyder-softwaren, bemærk hvad den skriver om lys, der falder på din skærm og juster farvetemperaturen, sæt kolorimeteret i og tryk derefter “Next” [Billede C].
Hvis den detekterer flere skærme, bliver du spurgt om, hvilken skærm du vil kalibrere (den genkendte kun en af vores og katalogiserede den anden som “Generic PnP”), tryk derefter “Next” igen. Du bliver fulgt let igennem hele processen.
Billede C
Hvis din skærm ikke er blevet genkendt ordentligt, er du nødt til at oplyse softwaren om det. Allerførst skal du fortælle den, om du kalibrerer en stationær eller en bærbar. Derefter skal du kopiere modelnavnet ind i næste skærm [Billede D]. Tryk “Next.”
Billede D
