Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Kalibrer din computers skærmfarver perfekt

Du kan finjustere din pc’s skærm uden at købe særligt ekstraudstyr. Windows har nemlig et indbygget værktøj til formålet. Du kan få bedre skærmfarver og et skarpere skriftbillede ud af indsatsen.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvorfor skal man egentlig kalibrere sin pc’s skærm – giver det nogen mening? Det meste af tiden er det sikkert uden betydning. I de fleste tilfælde er det næsten lige-gyldigt, om gengivelsen af rødt eller blåt rammer lige i plet.

Men hvis du er glad for at redigere dine fotos, og især hvis du vil udskrive dine fotos – hvad enten det er på en blækprinter over i hjørnet eller hos en digital printbutik – bliver du måske mere interesseret i din monitors farvepræcision.

Det er nødvendigt at få det rigtige niveau for lysstyrke og gamma, så dine fotos ikke bliver for mørke, for lyse eller ud-vaskede, når de skrives ud. Og hvis du undgår farveforskydninger, får den nydeligt gråhårede onkel ikke striber af rødt i sølvtoppen.
De værktøjer, du har brug for, er indbygget i Windows 10.

1 Find kalibreringsmulighederne

Højreklik på Skrivebordet, og vælg Skærmindstillin-ger > Avancerede skærmindstillinger > Egenskaber for skærmkort (for den skærm, du vil indstille). Derefter vælges “Farvestyring” to gange og Avanceret > Kalibrer skærm. Du kan også åbne menuen Start og skrive “kalibrer”. Halvt igennem ordet dukker den ønskede indstilling op.

2  Kalibreringsvinduet

Det vindue, som nu åbner, er blot et stort, gråt rektangel. Du er nu klar til at blive ledt igennem en guide. Knappen “Næste” nederst fører dig videre i processen, mens pilen øverst fører dig tilbage. Før du begynder, skal du åbne skærmen skærmkontroller og gendanne fabriks-indstillingerne for farver. Se eventuelt skærmens manual.

3  Gamma-indstillinger

Luk skærmkontrollerne, klik på “Næste”. Nu kommer du til Gamma-indstillingerne. Gamma er forholdet mellem, hvor lys en pixel er kodet til at være, og hvor lys den syner på skærmen. Det er en relation baseret på, hvordan vores øjne opfatter lysstyrke, men i praksis ændrer den skærmens lysstyrke. De mørke toner ændres mest.

4 Lysstyrke og kontrast

Brug dine skærmkontroller igen. Prøv at placere dem midt for til venstre eller højre. Du ser tre billeder, hvor den ene er markeret som “God lysstyrke”. Tryk på “Næste” for at se et enkelt billede. Først kommer lysstyrken. Brug skærmkontrollerne for at få billedet til at se ud som det “gode” fra før. Gentag processen for kontrasten.

5 Neutralt gråt

Det næste trin er at fjerne alle farveforskydninger med tre skydeknapper. RGB-farveskemaet bruger rød, grøn og blå for at blande de andre farver, så du kan ikke bare flytte alle tre skydere på en gang. Du er nødt til at arbejde lidt med dem hver især, så gråt bliver så neutralt gråt som muligt. Det kræver lidt tålmodighed.

6 Kalibreringen er gennemført

Det var det. Du kan fortryde, gå frem og tilbage igen for at rette på ny. Du vil opdage en markant forskel, især hvis du har lavet en stor Gamma-ændring. For at ændre noget i din indstilling bruges tilbagepilen øverst til venstre. Hvis du er tilfreds, klikker du på “Udfør”. Du vil blive bedt om at køre ClearType, som forbedrer tekstvisning.

7 Gør teksten mere klar

ClearType skal være aktiveret (det er måske allerede tilfældet). Sæt flueben øverst i det vindue, der dukkede op, efter at du trykkede “Udfør”. Hvis du har mere end én monitor, kan du tilpasse begge. Hvis du normalt bruger briller, når du sidder foran din skærm og ikke har dem på, skal du tage dem frem nu, så du ser optimalt.

8 Vælg den skarpe tekst

Du bliver ført gennem fem ClearType-trin, hver med mange tekstbokse, som adskiller sig en anelse fra hinan-den. Du klikker på den, som ser bedst ud. Vælg en boks med skarpe, klart definerede bogstaver, som er nemme at læse. Fortsæt, indtil du når frem til en side med knappen “Udfør”. Klik på den, og dine valg er gemt.