Af Konrad Vaabensted, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fedora er Red Hats fællesskabsdistribution, hvor nye teknologier bliver finpudset, inden de bliver optaget i Red Hat Enterprise Linux’ forretning (RHEL). Fedora var den første distribution med systemd, Pulse-Audio og SELinux (den NSA-understøttede adgangskontrol-mekanisme). Disse titler får det måske til at løbe koldt ned ad ryggen på nogle, men hvad enten man kan lide dem eller ej, er de kommet for at blive. Det har historisk set været den bedste måde at opleve ufortyndet Gnome 3 på. Her får man den bedste Wayland-oplevelse, og Fedora var den første distribution, der tilbød Wayland som standard (gyser du stadig?). Der er med andre ord tale om en banebrydende distribution.
Den seneste Fedora 32 aktiverer sågar Firefox’ nye Wayland-motor. Og hvis du er eventyrlysten, kan du aktivere Webrender og VA-API-acceleration (det kan du læse mere om i Martin Stranskys blog på
https://mastransky.wordpress.com/2020/06/03/firefox-on-fedora-finally-gets-va-api-on-wayland
VA-API-acceleration, der forekom i Chromium, fik sin debut i Fedora for mere end et år siden. Og hvis Fedora får nye funktioner og mere smidige browsere, hvorfor i alverden skulle man så ikke bruge den?
Det sker af og til, at man går uden om Fedora på grund af dens filosofi om softwarefrihed. Hvis man vil have proprietær software (inklusive Nvidia-driveren) eller patentbeskyttede multimedieformater, skal man tilføje dem via et tredjepartsarkiv såsom RPMFusion eller Negativo 17. Spørgsmålet om formater betyder meget mindre nu end før. Alle populære streamingsites bruger åbne formater (eller i hvert fald, som det er tilfældet med h.264, formater, hvor et open source-format er til rådighed), og mp3 blev et patentfrit format i 2017. Der blev offentliggjort et frit AAC-format kort efter, således at man uden videre kan spille alle sine rippede cd’er fra i forfjor. Man kan også rippe dem igen i et frit, tabsfrit format som FLAC.
Tredjepartsarkiver kræver kun et klik i Fedora.
Gør det nemt for dig selv
Opsætning af et traditionelt tredjeparts-Fedora-arkiv kræver en vis indsats – mere end opsætningen af et PPA til Ubuntu. Det kan måske være grunden til, at det før var lidt sværere at finde bestemt nichesoftware til Fedora. Man skal huske, at PPA-overload afgjort har været skyld i mange Ubuntu-installationers død, og man bør altid omgås tredjepartsprojekter med varsomhed. I dag har en ny teknologi ved navn Copr fjernet alt besværet ved at oprette uofficielle Fedora-pakker. Fedora tilbyder endda en Copr-tjeneste, som gør det muligt for brugeren at oprette et personligt Dnf/Yum-arkiv. Man skal blot uploade en RPM-kildefil og vælge sine byggemål – det er alt. Læs mere på
https://developer.fedoraproject.org/deployment/copr/about.html.
Og naturligvis er der flere og flere udviklere, som går over til Flatpaks og Snaps (selvom Snaps er deaktiveret i Fedoras udgave af Gnome Software). Derfor er der ingen grund til at undgå Fedora på grund af dens forholdsvis små, men omhyggeligt kuraterede arkiver.
Fedora kom for nylig i nyhederne, da Lenovo meddelte, at firmaet vil levere laptops, der bliver drevet af Fedora Workstation.
Christian Schaller, der er senior manager for desktop hos Red Hat, skrev på sin blog:
“Vores ingeniørteam her hos Red Hat har også arbejdet hårdt på at sikre, at vi kan understøtte disse modeller glimrende uanset, om det drejer sig om fejlfinding i kernedrivere, eller om formålet er at finpudse sager som Linux-fingeraftrykssupport.”
Vi modtager ofte spørgsmål fra læserne om Linux på bærbare, og uden at have en bestemt model inden for rækkevidde er det svært at give solid rådgivning om kompatibilitet. Nu, da vi har Linux-bærbare fra både Dell og Lenovo, kan vi rådgive de brugere, der ønsker en bundsolid Linux-løsning, som kan bruges med det samme.
Schaller har været meget opsat på at “dræne sumpen” i sine seks år hos Red Hat. Og her taler vi om desktop-problemer, som kræver en genskrivning fra grunden.
Den nyeste Fedora inkluderer Gnome 3.36 (den samme som Ubuntu 20.04), og vi er imponerede over det markante fravær af disse sumpe. Du har måske været ude for problemer med PulseAudio, eller også kan du måske ikke se nogen grund til at bruge Wayland frem for X11, men disse teknologier havde til formål at løse problemer. Og det er netop det, de gør.
Det kan måske også interessere dig, at PipeWire, Wim Taymans løsning på en forening af mediehåndtering, som standard er inkluderet i Fedora. Nu kan PipeWire klare stort set alt det, som Jack (det ret komplicerede interface til professionel audio) kan, og det næste skridt er at få det til også at overtage PulseAudios pligter.
Hvis du nogensinde har arbejdet med en Linux-maskine, der ikke havde hukommelse nok, ved du, at situationen meget hurtigt kan blive meget ubehagelig. Bortset fra at håndteringen af swap space på en gammeldags harddisk er langsommelig (og ikke mulig på visse systemer), kan man komme i kløerne på OOM-dræberen (out of memory).
Applikationer bliver nedlagt mere eller mindre vilkårligt. Og endnu værre er det, når OOM ikke kan reagere hurtigt nok, og maskinen går i stå. Man kan ikke flytte musemarkøren, man kan ikke skifte til en virtuel terminal, og man kan formentlig ikke engang SSH’e ind for at afslutte tingene manuelt.
Vi har været ude for dette problem nogle gange, når vi kørte for mange virtuelle maskiner. Ligesom når man skriver en stor artikel om masser af distributioner, og man overskrider deadline ... Nå: Fedora 32 omfatter EarlyOOM-tjenesten, der bør skride ind, før det er for sent.
Fedora henvender sig ikke kun til desktop-markedet. Naturligvis findes der også en serverløsning såsom dens Flatpak og dens container-fokuserede Silverblue.
Men siden Red Hat i 2018 købte CoreOS, er man nu i besiddelse af den distribution, der før var kendt som CoreOS Container Linux, og som nu hedder Fedora CoreOS. Den vil med stor sandsynlighed være fremtiden for sikker håndtering af container-baserede workflows – og især for særlig omfattende serverprojekter. Og fra meget stor til meget lille: Fedora IoT tjener også de små sager, der skal styre vores byer og vores liv fremover.
En klar vinder
Der er en sidste distribution, som vi bør nævne, og det er Intels Clear Linux.
Den sigter på professionelle, som bruger Intel-hardware til at gøre avancerede ting ved container- og cloud-teknologier. Med dens egne ord er den “ikke beregnet til at være en almen Linux-distribution.” Ikke desto mindre scorer den godt i Phoronix’ utrættelige benchmark-sammenligninger, og der findes også en desktop-variant, man kan prøve.
Clear Linux omdanner applikationspakker til såkaldte Bundles, der gør, at man kan installere mange beslægtede programmer samtidig. Eftersom Clear Linux har sit eget arkiv, kan man måske ikke finde sine foretrukne applikationer, men det er netop en del af det problem, Flatpaks skal løse, og det er nemt at installere en Flatpak-bundle.
Clear Linux-bundles bruger compiler-optimeringer og baner vejen for AVX-512-vektorinstruktioner på egnet hardware. Hvis man for eksempel kører TensorFlow, får man glæde af kernetuning, AVX-rutines i Glibc, AVX-optimeringer i Python, justerede Numpy/Pandas-moduler og optimering ved den øverste top af stakken i TensorFlows Eigen-komponent. Clear Linux bruger et tilstandsløst designkoncept, og man kan føre hele operativsystemet tilbage til fabriksindstillinger ved hjælp af /etc and /var.
Dette fungerer ikke på andre distributioner, og du bør derfor lade være med at prøve det andetsteds. Men prøv alle de distributioner, vi har nævnt her. Og du må gerne skælde os ud, hvis vi ikke har skrevet om din yndlingsløsning til kommende generationer.
Clear Linux’ swupd-værktøj giver os bundles og giver mulighed for at styre clouds på ingen tid. Her har vi også nogle fine baggrunde.
Hvad med Arch?
Arch-brugere er måske chokerede over, at de ikke finder deres foretrukne distribution på denne sides omtale af ny teknologi, og de har måske en pointe. Men det samme kan gælde for brugere af Gentoo og Linux from Scratch, der også har adgang til de seneste versioner af alting, og som også kan kompilere sagerne med enhver optimering, der passer til deres pc. Vi har i stedet fokuseret på, hvad distributionerne tilbyder out of the box, og med Arch og i endnu højere grad med Gentoo får man stort set ikke nogen box.Manjaro har begået det utænkelige og har gjort Arch nem at bruge, og det er stadig en af de mest populære distributioner, der findes. Manjaro bruger ikke (direkte) de samme arkiver som sin forgænger, fordi det går stærkt hos Arch, og Manjaro har en release-kadence, som man følger (og et ønske om ikke at ødelægge sine egne pakker).
Derfor finder man ikke helt de samme banebrydende versioner, som man ser hos Arch, men udvalget er slet ikke så ringe. Og de fejl, som kan have sneget sig ind i de stabile Arch-arkiver, er blevet glattet ud, når de når frem til Manjaro.
Vi kan godt lide, at Manjaro giver Xfce-desktoppen opmærksomhed. Letvægt behøver ikke at betyde mangel på funktioner. Og hvis man vil have et smukt bud på KDE’s Plasma-desktop, kan man også få det i Manjaros Plasma-udgave.
Kan man tæmme Arch Linux og gøre den venlig og imødekommende? Det er, så fantasien stejler.