Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Her er de nye Linux-generationer

I gang med Linux? Så skal du med på en tur rundt til de fineste, nye Linux-distributioner, der findes.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Prøv et øjeblik at tænke 15 år tilbage til de glade dage i midten af nullerne. Windows-brugere tog med foragt afstand fra Windows Vista, og et nyt Ubuntu-operativsystem hævdede, at det kunne erstatte Windows, til trods for at det byggede på det morderisk utilgængelige Linux, og man åbenbart mente, at orange-brun var en god farve til skrivebordet.

Windows er ikke blevet udryddet af Ubuntu, men Linux har udviklet sig i spring siden dengang. Systemet er mere anvendeligt end nogensinde før, og centrale aktører i branchen tager det i dag langt mere alvorligt. Takket være Valve og Vulkan kan vi spille tusinder af Windows-titler på vores Linux-maskiner. Flere virksomheder end tidligere leverer også Linux på forbruger-hardware – din trådløse hardware bruger formentlig Linux.

Det bedste af det hele er, at der er en fornem række af distributioner, varianter, at vælge imellem. Ubuntu har altid været et godt sted at begynde, men det er ikke alle, der elsker det. Her præsenterer vi vores valg af den næste generation af distributioner, og det vil uden tvivl vække modvilje hos nogle. Først lidt om historien:

https://www.altomdata.dk/saadan-blev-linux-hvad-det-er-i-dag/
Det er meget vanskeligt at gøre Linux nem, og derfor har vi en afdeling med anvendelige distributioner, herunder den, der længe har været vores favorit til begyndere: Mint.

https://www.altomdata.dk/guide-de-mest-brugervenlige-linux-distributioner/
Dernæst skal vi udforske nogle af de flotteste distributioner, som kan give dig et virkelig moderne skrivebord på skærmen. Det gælder især elementary OS, der med sin Pantheon-desktop præsterer det utænkelige ved at gøre Linux enkel, stærk og – tør vi sige det? – i hvert fald en lille smule Mac OS-agtig.

https://www.altomdata.dk/saa-smukt-og-simpelt-kan-linux-vaere/
Endelig skal vi se på distributioner, der udnytter det nyeste inden for open source-teknologier. Nogle vil måske gerne undvære dem (sådan virker det, når man ser klagerne over Wayland, Systemd og så videre), men de vil påvirke desktop-Linux i de kommende år.

https://www.altomdata.dk/guide-her-faar-du-den-nyeste-linux-teknologi/