Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Håndter adgangskoder med Dashlane

Brug det gratis program Dashlane til at huske og få styr på alle dine online-adgangskoder.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Desværre lever vi i en tid, hvor vores sikkerhed ikke er garanteret. Det gæl-der især online. Mailadresser, adgangskoder, hundens navn eller din mors fødselsdato, alle identificerbare data, der kan stjæles, hvis sikkerheden på en hjemmeside kompromitteres.

Programmer til håndtering af kodeord hjælper med at mindske risikoen ved at generere og – vigtigst af alt – huske dine stær-ke (kringlede) adgangskoder. I stedet for at skrive mindst otte tegn med et tal, tre versaler, et tegnsætningstegn og et symbol, som måske ikke er på dit tasta-tur, hver gang du får adgang til et websted, skriver du én hoved-adgangskode, som er nem at huske, og programmet gør resten.

I denne guide ser vi på Dashlane, et program, som du kan bruge gratis eller købe som et månedligt abonnement. Find det på www.dashlane.com.

1 Installer og opret konto

Hent og installér Dashlane med et klik på hjemme-sidens orange ”Get Dahslane”-knap. Installationsprogrammet downloader, så snart du klikker på det. Dobbeltklik på det eller klik på ”Run” i Edge. Opret nu en konto. Premium-prøveperioden er på 30 dage. Derefter bliver din konto gratis, hvis du ikke tegner abonnement.

2 Importér adgangskoder

Dashlane beder dig om at importere alle adgangs-koder gemt af din browser. Selvom det frister at klippe på ”Import”-knappen med det samme, bør du gennemgå listen og fjerne markeringen af websteder, du aldrig vil bruge igen. Skriv dem ned og deaktiver dine konti her senere. Sker der databrud, er du bedre skærmet.

3 Installer en plugin

Dashlane har plugins til alle større browsere. Installationen består af et nemt knapklip, som åbner den relevante webshop, hvorfra du kan tilføje plugins til din browser. Plugins findes i to varianter: Desktop og Stand-alone. Førstnævnte kræver, at Dashlane installeres på din pc, sidstnævnte gør det ikke.

4 Log ind på en hjemmeside

Dashlane er mest nyttig, når du logger ind på en hjemmeside. Kan programmet logge ind for dig, vises dens blå impala-logo i bruger-ID-boksen. Klik i boksen udløser en rullemenu, hvorfra du kan vælge hvilken mail-adresse og adgangskodekombination, der skal bruges. Er logoet gråt, har Dashlane ikke et kodeord til siden.

5 Autoudfyld oplysninger

Dashlane udfylder automatisk onlineformularer for dig. Du styrer data fra Dashlane-appen og hjemmesiden og kan tilføje så mange navne, mail- eller postadresser og telefonnumre, som du vil. Klik i et formularfelt for at få en rullemenu fra det installerede plugin med den information, du tidligere har angivet.

6 Synkroniser på tværs af enheder

Dashlane har apps til mobilplatforme, som har egne browser-apps. Brug dem til at browse med for at få adgangskodehåndtering og autofyldningsfunktioner. Dashlane sætter sit logo i onlineformularfelter, som det har data til, så du altid ved, hvilke sider, du automatisk kan logge ind på, og hvilke du skal give detaljer for.

7 Beskyt din identitet?+

Dashlane gør mere end at administrere adgangs-koder. I skrivebordsappen har du Identity Dashboard, som overvåger styrken i dine gemte koder, om du har genbrugt dem på tværs af flere hjemmesider, og om din mail optræder i databrud. Du får også hjælp til at ændre adgangskoder, der ikke er tilstrækkeligt sikre.

8 Sikkerhed med VPN

Med købeabonnement får du adgang til Dashlanes Virtual Private Network (VPN), som giver en lukket forbindelse mellem din pc og din udbyder. Dermed forhindres hjemmesider i at spore dig indenfor netværket. Din færden online anonymiseres, og hjemmesider kan ikke finde din placering. Din webtrafik er også krypteret.