Guide: Gør den svære backup nemmere

Guide: Gør den svære backup nemmere

Share

De aggressive ransomware-angreb har gjort det mere aktuelt end nogensinde at få taget backup af computerens dokumenter og filer. Få svar på de vigtigste backup-spørgsmål, og kom i gang på den nemmeste måde

Hvorfor er backup blevet vigtigere?

Det er det egentlig ikke. Backup har altid været vigtigt. Men i øjeblikket hærger den mest ondskabsfulde form for ”virus”, ransomware, hvor dine filer kan blive taget som gidsler af it-kriminelle og først bliver tilgængelige igen, når du betaler en løsesum.

Du kan give forbryderne en lang næse og dig selv en nogenlunde smertefri udvej med jævnlig backup. For så kan du få adgang til næsten alle dine filer uden at bøje dig for afpresserne.

Hvorfor skal det være så kompliceret at tage backup?

For ikke så længe siden var det dyrt og svært at tage en effektiv, jævnlig backup. Det er det ikke længere. Hermed ikke sagt, at det er så nemt som at klø sig i nakken, men i dag er der mange gode metoder, som gør det mindre kompliceret end nogensinde.

Se også:  Guide: Læg en nødhjælpspakke på en USB-nøgle
Hvilke filer skal jeg sikre?

Det korte svar: Alle dem, du ikke kan undvære. Det er dine vigtigste tekster, dine fotos fra ferier, af familien, til din webside samt filer fra andre programmer: musik, egne kompositioner, grafik, layoutfiler osv. Alle de filer, du ville blive ked af at miste, skal kopieres til et andet sted end din computers harddisk.

Hvilken backupløsning er den bedst mulige?

Den ideelle lagerløsning har tre led: Dine data ligger på din computers harddisk, de ligger på en ekstern harddisk, og de ligger i skyen. Alle tre steder. Så kan du miste din computer, tabe kontakten til internettet eller se dit hus blive omdannet til aske.

Arbejdsdokumenter, kærestebreve, ansøgninger, fotos og alt det andet kan du stadig få adgang til. Tre ting kan ikke gå galt på én gang.

Kan jeg nøjes med den næstbedste løsning?

Selvfølgelig kan du det. Nem backup – en enkelt kopi – er bedre end ingen backup. Og hvis du har fokus på at gemme de mest ”følsomme” filer, har du allerede nedsat risikoen for betydningsfulde tab ganske meget.

Se også:  Kan jeg få virus på min smartphone?
Ok, hvad er så allernemmest?

Den nemmeste metode, hvis du har en Windows 10-pc, er at udnytte, at OneDrive er en integreret del af din computer. Hvis du gemmer i OneDrive-mapper ligger dine filer både på din computer og på Microsoft-servere et eller andet sted på kloden.

Du kan også kopiere nye, vigtige filer fra din harddisk til OneDrive for eksempel en gang om dagen. Det er bedre end ingenting. Du kan også kopiere til en ekstern, lokal harddisk, for eksempel ved systematisere det med Windows’ sikkerhedskopiering: Indstillinger > Sikkerhedskopiering > Tilføj et drev.

Kan backup sikre mig mod hackerangreb?

Ikke i sig selv. Men ved at tage hyppig backup, kan du gendanne filer og dokumenter fra før angrebet (og undgå at få inficerede filer med ind igen). Så er du hurtigt oppe at køre på ny.

Del denne