Home » Sikkerhed » Guide: Gem dine data sikkert med kryptering
Guide: Gem dine data sikkert med kryptering

Guide: Gem dine data sikkert med kryptering

Share
8 Gendannelsesdisk

Vi dækker gendannelsesprocessen i boksen til højre, men det er på dette trin, at du opretter datafilerne. Det omfatter en kopi af den eksisterende EFI-bootloader, således at du kan gendanne alt til den tidligere tilstand. Husk, at du stadig skal bruge dit kodeord til at dekryptere dine data. VeraCrypt insisterer på, at du udpakker den oprettede zip-fil til roden på et US-drev, der er formateret til FAT eller FAT32. Gør det.

kryptering

 9 Sletning

Nu er tiden inde til en gang paranoia. VeraCrypt tilbyder at slette drevet med semi-vilkårlige data for at undgå, at angribere kan hente data fra det. Sandsynligheden taler for, at du ikke har dette problem, og du kan derfor vælge “None.” Selv hvis du er paranoid, vil en enkelt omgang på moderne drev slette data permanent. Vandrehistorien om “35 gange” stammer fra en undersøgelse af gamle Winchester-drev fra IBM, og den er ikke længere aktuel.

Se også:  Gratis app forsvarer dig mod fuskere - alle de seneste advarsler ét sted

kryptering

10 En sidste Test

Nu er det særdeles paranoide VeraCrypt næsten klar til brug. Det insisterer på at køre en testcyklus for at sikre, at den nye bootloader virker korrekt, før programmet krypterer dine data. Du skal angive kodeordet, hvorefter Windows booter. Hvis det ikke sker, skal du læse boksen “Ingen panik” til højre. Når du er tilbage i Windows, kan du begynde krypteringsprocessen, og så er vi færdige. Husk, at det foregår på dit eget ansvar. Hvis du glemmer dit kodeord, står dine data ikke til at redde.

kryptering

Ingen Panik! (kun en smule)

Hvis Windows under test-genstarten ikke starter, eller dit kodeord ikke bliver godkendt, skal du genstarte pc’en og trykke Escape ved VeraCrypts loginbillede. Hvis du har et multiboot-system, vælger du Windows, og du kan vælge at fjerne bootloaderen.
Hvis bootloaderen ikke kommer frem, skal du boote fra den gendannelsesdisk, du har oprettet (for det gjorde du da, ikke?). Indsæt din USB-nøgle eller cd, og vent på gendannelsesbilledet.

Se også:  Sikkerhedstruslen mod Mac er nu dobbelt så høj som mod Windows

Hvis det ikke kommer frem, skal du ændre bootenheden. Mange systemer rummer en bootmenu, som man fremkalder ved at trykke F9 (HP), F12 (Dell, Lenovo), F8 (Amibios) eller F11 (Award BIOS) under bootprocessen. VeraCrypts Rescue Disk-billede bør nu komme frem. Vælg “Repair Options” ved at trykke F8 på tastaturet , og vælg så “Restore original system loader”. Fjern gendannelsesdisken, og genstart computeren. Windows bør nu starte normalt (forudsat at det ikke er krypteret).

Bemærk, at de forrige trin ikke virker, hvis systempartitionen eller -drevet er krypteret. Ingen kan starte Windows eller få adgang til krypterede data på drevet uden det rette kodeord, heller ikke ved hjælp af de forrige trin.

TAGS
Databeskyttelse
kryptering
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S