Guide: Giv fotos sløret baggrund

Guide: Giv fotos sløret baggrund

Share

Få dit kamera til at virke, som om det er meget bedre, end det er – med dette smarte fototrick, som du kan bruge til at skabe en sløret baggrund

Hvis du blot interesserer dig en smule for fotografering, er du stødt ind i udtrykket ”bokeh”. Det henviser til de områder i et billede, som er uskarpe, og til den måde, de opleves på. Ordet er japansk og betyder ”dis”. Uskarpheden er ønsket, og fotografer bruger dyre linser kombineret med store kamerasensorer – plus al deres viden om, hvordan objekters afstand påvirker deres skarphed – for at kunne skabe effekten.

Hvis du får gjort baggrunden sløret på den rigtige måde, vil motivet i forgrunden se ud, som om det springer ud mod beskueren. Det er en svær effekt at skabe med et lommekamera eller en smartphone, men med lidt viden om billedredigering, kan du ”snyde” dig til effekten.

Her gør vi det med Photoshop Elements 2018. Du kan hente en gratis prøveudgave af programmet på https://adobe.ly/ 2Eh3YNv.

Se også:  [Guide]: Giv dine fotos et sløret look
1 Vælg billedområde

Først skal du vælge det område, som skal sløres. Da personen på billedet er ret lille i forhold til baggrunden, vil det være hurtigere først at vælge hende og forgrun-den, som skal stå skarpt. En nyhed i Photoshop Elements 2018 er ”Auto Selection”. Træk en markering over det ønskede objekt, og lad programmet finde ud af, hvad du vil.

2 Brug den automatiske udvælgelse

Du får adgang til ”Auto Selection” i markeringsværktøjet neden under ”Rectangular Marquee” i værktøjs-menuen til venstre. Gå til værktøjsudvalget nederst, og vælg herefter ”Auto Selection” (ligner en tryllestav med gnistrer omkring). Træk en boks over dit emne, og slip magien løs.

3 Bearbejd det udvalgte område

Du skal ikke kun vælge personen, men hele forgrun-den. Det gør du i ”Auto Selection” med ”Add”. Træk bokse over de områder, som skal med. Hvis der kommer noget uønsket med, bruger du ”Subtract” til at fjerne det. Når du har en markering (“vandrende myrer”) omkring alt, som skal med, gemmer du billedet som psd-fil.

Se også:  [GUIDE]: Sådan rydder du op i dine mails i Gmail
4 Inverter det udvalgte

Forgrunden er valgt, men vi vil arbejde på baggrun-den. Klik på Select > Inverse. Denne invertering kan nogle gange dække områder, som ikke kom med i det oprinde-lige valg, så benyt lejligheden til at rydde op. Ved at benyt-te ”Feathering” kan du blødgøre overgangen fra skarp til sløret. Du får adgang til funktionen med Select > Feather.

5 Lad os så få sløret det

Når du er tilfreds med dit valg, er det på tide at gøre billedet sløret. Det bedste værktøj i Photoshop Elements er “Lens Blur” (den fulde version af Photoshop (CC) har også “Field Blur”, som giver dig mere styr på nuancerne). Vælg Filter > Blur > Lens Blur. Et nyt vindue åbnes, og der er løbende forhåndsvisning.

Del denne