Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

[Guide]: Giv dine fotos et sløret look

Her viser vi dig, hvordan du kan skabe æterisk flotte billeder ud af dine eksisterende fotos ved at sløre dem med et gratis program.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fotografer foretrækker naturligvis at tage skarpe billeder, i hvert fald af den person, som eventuelt optræder som hovedmotiv. Men hvis du har spejlrefleks- eller systemkamera kan du skabe en uskarp baggrund, som får motivet til at stå frem. Den effekt kan du ikke opnå med et kom-paktkamera eller en smartphone, fordi linsen er for lille.

Der er imidlertid en fiks metode, som kan skabe denne sløreffekt. Hvis du bruger en gratis Windows-applikation som Paint.net, kan du tilføre dine billeder slør og skabe et eventyrligt, æterisk udtryk. Eller du kan fremhæve et hovedmotiv.

Du behøver ikke sløre hele billedet. Her viser vi, hvordan du bruger Paint.nets lag, værktøjer og filtre til selektivt at sløre dele af et billede, mens resten forbliver skarpt og uberørt.

1 Et passende billede

Ikke alle billeder egner sig til at blive bearbejdet med effekten sløring. Dette billede af efterårsblade har alle-rede en lidt sløret baggrund, men forgrunden er ikke så adskilt fra baggrunden, som den kunne være. Der er en masse grønt, og det kan tones i en anden farve, så billedet bliver varmere. Hovedmotivet kan også trækkes frem.

2 Udvælg og invertér

Med værktøjet “Oval markering” kan du lave en oval markering omkring billedets hovedmotiv, efterårstræet. Når du er tilfreds med markeringen vælger du Ret > Om-vendt udvalg. Derved inverteres det udvalgte område, så kun hovedmotivet ikke er valgt. Det er et smart tidsbe-sparende trick, når billedet skal bearbejdes i det følgende.

3 Find farvetonen

Opret nu et nyt lag med Lag > Tilføj nyt lag. Lad dette lag ligge øverst og være tilvalgt. Vælg en farve fra farvepaletten, som passer til billedet. Den valgte farve bliver forgrundsfarven (primær). Baggrundsfarven (sekun-dær) justerer du nu ved at trykke på knappen “Mere” i farvepaletten og sætte transparensen til maksimal værdi.

4 Find farvetonen

Opret nu et nyt lag med Lag > Tilføj nyt lag. Lad dette lag ligge øverst og være tilvalgt. Vælg en farve fra farvepaletten, som passer til billedet. Den valgte farve bliver forgrundsfarven (primær). Baggrundsfarven (sekun-dær) justerer du nu ved at trykke på knappen “Mere” i farvepaletten og sætte transparensen til maksimal værdi.

5 Farverne blandes

Vælg Lag > Lag-egenskaber. Her bestemmes, hvor-dan et lag påvirker laget nedenunder. I indstillingen “Normal” og med “Gennemsigtighed” sat til højeste værdi, blokeres laget nedenunder. Vælg i stedet “Skærm”, hvil-ket lysner farverne, og sæt gennemsigtigheden til 100. Du kan se laget nedenunder gennem det farvede område.

6 Glød i billedet

Du kan overveje at tilføre noget glød. Vælg det nederste lag og Effekter > Foto > Glød. Leg med skydeknapperne, indtil du er tilfreds med resultatet. Her lysnes baggrunden endnu mere, end den allerede er blevet i foregående trin. Og det er vi ganske godt tilfredse med. Faktisk er vi meget begejstrede for filteret “Glød” i Paint.net.

7 Så skal der sløres

Der er flere filtre, som skaber en sløringseffekt. Find dem under Effekter > Sløring. Det afhænger af billedet, hvad du skal vælge. Prøv dig frem. “Forskudte kopier”, er et af de mest interessante. Du synes måske ikke, der sker noget, når du flytter skydeknappen “Antal kopier”, men prøv så knappen “Afstand” bagefter!

8 Mere sløring

”Gaussisk sløring” er et andet filter med gode anvendelsesmuligheder. Det valgte område bliver meget “blødt”. “Bevægelsessløring” får billedet til at se ud, som om det er blevet trukket ud, mens “Radial sløring” er en effekt, der får billedet til at se vredet ud. Du kan styre denne effekt ret præcist med blandt andet skydeknapper.

9 Endnu mere sløring

 

Særlig interessant er “Områdesløring”, for det fjerner detaljer, men bibeholder de kanter, som skaber struktur i billedet. Med skydeknappen “Radius” bestemmer du, hvor langt filteret skal nå ud i billedet, og med “Grænseværdi” styrer du, hvor mange detaljer der skal fjernes. Flere af disse filtre kræver stor processorkraft.

10 Og så lige den sidste sløring ...

Prøv også filteret “Ud af fokus”, der minder om “Gaussisk sløring”, men har et mere drømmeagtigt udseende. Det sidste filter er “Zoom sløring”. Brug det sammen med “Områdesløring” til at finpudse billedet. “Zoom sløring” graduerer sløringen ind mod billedets midte, og kan bruges til at lede øjet ind mod centrum.