Guide: Genvej til flottere fotos

Guide: Genvej til flottere fotos

Share

Med programmet Billeder og Fhotoroom kan du forbedre dine fotos og vælge at tilføre kunstneriske effekter

Kameraet lyver aldrig, men programmer kan. Hvis du vil have et foto til at ligne noget fra 1973 eller fra før farvefilmens opfindelse, kan det ordnes med et enkelt klik i appen Billeder i Windows 10.

Det handler om filtre, som du kan bruge til at forandre billederne med. Det er ret nemt.
Billeder er ikke den eneste mulighed for at lege med filtre. Fhotoroom, som vi eksperimenterer med her, er også spændende.

Selv en tjeneste som Instagram er kendt for at kunne filtrere nærmest hvad som helst. Her kan man opleve, at ikke mindst selfies bliver filtreret til ukendelighed.

Se også:  Guide: Skab de smukkeste kunstværker

Der er tre veje til god filtrering. Start med et godt billede, undgå at blive henført, og undgå at overskrive det oprindelige billede i fald, du skulle fortryde dine ændringer.

1 Find dine billeder

Før vi kan bruge filtre, skal vi have fat i et originalt billede. Programmet Billeder viser automatisk dine fotos grupperet, men du kan skifte til ”Albummer” og ”Mapper”, hvis du ønsker det. Du kan også importere fotos fra eksterne drev, USB-drev eller microSD-kort. Du kan filtrere alt, men portrætter og actionskud giver ofte de bedste resultater.

2 Klar til at filtrere

Brugerfladen er meget enkel og ligetil. Du finder ingen indviklede paletter, værktøjslinjer og andre menuer, som billededitorer normalt har. I stedet er der en enkelt værktøjslinje øverst på skærmen, hvorfra du kan dele, udskrive, vise og redigere dine billeder. Her har vi brug for værktøjet ”Rediger” i højre side.

Se også:  Guide: Skab store panoramaer

Del denne