Guide: Genopliv den legendariske spilcomputer, Atari ST, på din egen pc

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Udvikling: stærk og billig

Jack Tramiel var manden bag Commodore, og han overtog Atari i 1984. Han havde specifikke mål for sin nye maskine: Den skulle være 16-bit, stærk, billig og i stand til markant at underbyde Apple og IBM på pri-sen, samtidig med at man modarbejdede Commodore, som han havde forladt i vrede.

Commodore 64-udvikleren Shiraz Shivji blev sat i spidsen for arbejdet med maskinens design. Med henblik på cpu’en overvejede man til at begynde med National Semiconductors NS32000-chipsæt, men efter at have iagttaget en skuffende ydelse valgte teamet i stedet Motorola 68000.

Sært nok havde Atari før Tramiels tid allerede flirtet med Motorolas 68000, fordi nogle topingeniører ønskede at lave en 68000-baseret maskine. Ledelsen var imidlertid ikke interesseret. Disse ingeniører forlod Atari for at grundlægge deres eget firma, Amiga; den computer, som Commodore senere skulle købe og gøre til sit flagskib. Skæbnen ville imidlertid, at Ataris ingeniører endte med at arbejde for Commodore, og Commodores ingeniører gik til Atari.

Tryk F12 i Hatari, så får du de vigtigste indstillinger. Herfra kan du skifte til
monokrom tilstand i høj opløsning.

Med henblik på valg af operativsystem afviste Atari Microsofts ufuldendte Windows 1.0 til fordel for Digital Researchs GEM (Graphical Environment Manager). Efter at man havde kombineret det med dets underliggende DOS, blev systemet kaldt TOS (The Operating System). Dette enkle og brugervenlige system lignede Macintosh og blev ofte kaldt “Jackintosh” efter Tramiel.

Holdet ville oprindelig bruge en skræddersyet lydchip, men tiden løb ud, og Atari måtte nøjes med discount-chipsættet Yamaha YM2149. Til gengæld installerede Atari gedigne midi-porte til 75 cent, og det skulle vise sig at være en genistreg.

2 Lancering før Amiga

Atari ST blev lanceret i juni 1985, og den rummede en Motorola 68000-cpu, der kørte ved 8 MHz; den indeholdt 512 kB ram og havde en musedrevet brugerflade. Maskinen kom en måned før Amiga, og prisen var 800 dollar for en monokrom version eller 1000 dollar for farve – cirka 500 dollar billigere end en tilsvarende Amiga.

TOS var en succes hos forbrugerne. Ataris høje monokrome opløsning var populær blandt firmakunderne, og muligheden for at købe en Atari ST med printer og harddisk til færre penge end prisen på en enkelt IBM-printer gjorde den også populær blandt kunstnere og udgivere. Desuden kunne den bruge MS-DOS-formaterede disketter, og den kunne endda emulere Mac-software – hurtigere end en rigtig Mac.

Hatari, der kører EmuTOS: Det er ikke alt, der virker i denne opsætning, men mere enkle apps burde klare sig fint.

ST blev også hurtigt en succes hos musikerne. På trods af den billige lydchip brillerer Atari ST virkelig, når man slutter den til ekstern midi, med bedre latens end meget professionelt udstyr. Programmer som Cubase begyndte på ST, og maskinens midi-funktionalitet bliver stadig brugt i dag af en række højtprofilerede musikere.

ST havde hurtigt vendt lykken for Atari, selvom den kun var en nichespiller i USA, hvor IBM-kompatible maskiner dominerede. ST var langt mere populær i Europa (navnlig i Frankrig), hvor den stod for 75 procent af det samlede salg. Her betragtede man IBM-maskiner som dyre, og tv-baserede mikrocomputere var stadig populære. Hvis du ønsker dig en rigtig Atari ST, skal du købe en europæisk model, fordi PAL-biblioteket langt overgår antallet af NTSC-titler.

Gamingmarkedet var stærkt i de første år. Der kom klassikere som fps-spillet Dungeon Master fra 1987, Peter Molyneuxs banebrydende gudespil Populous (1990), og det taktiske skydespil Cannon Fodder fra 1993. Efterspørgslen begyndte imidlertid at dale, da Commodore lancerede den prisbillige Amiga 500, der havde bedre grafik og lyd end ST, og den endte med at opsluge ST’s gamingmarked.

I årenes løb lancerede Atari bedre maskiner i konkurrence med Amiga, men ingen af firmaerne kunne konkurrere med pc-markedet, som blev billigere for hver dag, der gik. Atari producerede nogle 32-bit-maskiner i begyndelsen af 1990’erne, men holdt op med at lave computere i 1993 og gik over til konsoller og den lidet vellykkede Atari Jaguar.

3 Hvordan emulerer jeg den?

Det første, man skal kende til, er EmuTOS. De fleste ST-emulatorer kan ikke køre uden en system-rom ROM (TOS). EmuTOS er en gratis og open source-gen-implementering af TOS, og den kan køre på original hardware (endda på nogle Amiga’er) eller blive brugt af emulatorer som et erstatningssystem. Det er nok til de fleste brugere, men programmer, der kræver obskur funktionalitet, kan fordre en original system-rom.

De to mest populære emulatorer er Hatari og Steem SSE. Hatari er formentlig det bedste valg, og den tilbyder versioner til Windows, Mac og Linux (bemærk, at på en pc skal man måske køre den som administrator). Så snart den er indlæst, trykker man F12 for at konfigurere nogle få indstillinger, herunder hvor de to diskettedrev peger hen, og det vil sige de disk-images, som du downloader.

Ataris TOS-interface ser måske nok farligt ud i dag, men der hviler en ren og enkel elegance over disse gamle operativsystemer.

Linux-versionen i systemlagre vil sikkert begynde med en fejlmeddelelse om TOS-filen – licensbegrænsninger betyder, at en system-rom næppe er inkluderet. Man skal derfor angive en TOS-fil i applikationens rom-menu, uanset om det er EmuTOS eller et proprietært rom-image. Windows-versioner fra websitet har allerede EmuTOS, men man kan også bruge en proprietær rom, hvis man vil (https://hatari.tuxfamily.org).

Steem (nu Steem SSE) plejede at understøtte Windows og Linux; nyere versioner understøtter kun Windows, men det kører fint under Wine. Steem SSE kræver et rom-image. Vi foretrækker Hatari frem for Steem, men hvis noget ikke virker under én emulator, kan man prøve den anden.

Til dovne gamere har RetroArch en kerne, der bygger på Hatari, under “Load Core > Download a Core.”

Hvor kan jeg finde software?

Det er oplagt at finde spil via generelle rom-sites, men de er martret af juridiske forbehold. Disse sites kan også udgøre en god kilde til system-rom’er (TOS-images i ST’s tilfælde), og vekslen mellem system-rom’er kan hjælpe med at få plagsomme programmer op at køre, men der resterer stadig copyright-problemer.

Til visuelle demoer og andet end gaming skal man som regel søge andetsteds. Archive.org har nogle få perler, man kan lege med, og man behøver ikke at gennemsøge juridisk suspekte rom-sites. Den nemmeste vej til lovlig software af enhver art går imidlertid gennem magasinernes forside-cd-rom-arkiver, der som regel blander gaming og værktøjer.

Vi havde mest held med britiske Exxos’ arkiv, som har en samling af cd’er fra ST Format (et magasin fra Future Publishing, 1989-1996). Samlingen er tilgængelig i .MSA-format, som er nemt at indlæse og kompatibelt med Hatari.