Guide: Genoplev pionererne Sinclair ZX80 & ZX81

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Sådan startede det hele

Før ZX80 var Sinclair Research allerede veletableret inden for elektronik i kraft af billige regnemaskiner og lommefjernsyn. Firmaet havde – under navnet Science of Cambridge – udviklet et rudimentært computersæt i 1977, MK14. Men fra 1980 var navnet Sinclair uløseligt forbundet med billige hjemmecomputere.

I slutningen af 1970’erne var computere alt for dyre for de fleste husholdninger. Clive Sinclair var meget opsat på at lave avanceret elektronik til alle og enhver, og han forestillede sig en ny mikrocomputer, der på grund af avanceret forenkling og besparelser var til at betale.

Det overordnede design blev overdraget til Jim Westwood, som fik til opgave at lave noget, der kostede under 100 pund, og som gav overskud. Man skar ned på udgifterne. Grund-modellen rummede 1 kB ram og intet lydkort. Video-outputtet var sort og hvidt, og membrantastaturet var det værste siden ruder konge.

Computeren havde ikke nogen dedikeret videochip. Men ved at bruge statisk ram i stedet for dynamisk ram kunne Westwood udnytte Z80-processorens ubrugte dynamiske ram-interface til at stå for videoberegningerne. Ulempen var, at ZX80 ikke kunne bearbejde video-output og tastatur-input samtidig, og det medførte en irriterende skærmblinken ved hvert tastetryk.

Sinclairs maskiner er skattekister for elskere af ascii-kunder. Paul Farrows ZX80-Kong (2010) gengiver fint det klassiske Donkey Kong-spil via skrifttegn.

På trods af sine svagheder blev ZX80 en enorm succes. Maskinen blev solgt for 100 pund eller 80 pund som samlesæt. Ifølge Wikipedia var den danske pris i 1982 1295 kroner. Kunderne opdagede imidlertid hurtigt, at de ikke kom nogen vegne med 1 kB ram, og derfor blev en udvidelsespakke med 16 kB ram et uundværligt tilbehør.

Det følgende år opgraderede Sinclair ZX80 til ZX81 og løste dermed mange problemer. Skærmens blinken blev ordnet ved hjælp af en “slow”-tilstand, der brugte Z80’s interrupt-mekanisme til at styre, hvornår tv-signalet skulle sendes. Maskinens rom blev opgraderet til at omfatte flydende komma-beregninger, og maskinen fik flere kommandoer og ZX Printer-support.

ZX81 brugte en Uncommitted Logic Array-chip (ULA) fra Ferranti, som reducerede antallet af chips fra 21 i ZX80 til blot fire. Det betød, at Sinclair kunne sælge ZX81 endnu billigere. I marts 1981 kostede ZX81 70 pund i samlet stand og 50 pund for et samlesæt.

2 Gaming med tekstblokke

ZX80-spil er ikke udbredte, men da ZX81 ikke havde egentlig grafik, byggede dens spil på tekstblok-figurer. De var ofte ambitiøse, begrænsningerne taget i betragtning.

The Gauntlet (1982) er en herlig arkadebomber, og Mazogs (1982) er et fascinerende og elegant labyrintspil. 3D Monster Maze (1981) og 3D Defender (1981) udfodrer grænserne for ascii-kunst med førstepersons-3D-perspektiver. Det brasilianske platformspil Em Busca Dos Tesouros (1986) har imponerende animationer og hårrejsende svært gameplay.

Begge maskiner havde dedikerede og masochistiske tilhængere, som vred hele spil ind på 1 kB til standardmaskiner. 1K Space Intruders (ZX80, 1981), 1K ZX Chess (ZX81, 1982) og Nohzdyve (ZX81, 2019) er alle eksempler på pladsbesparende kodearbejde af høj kvalitet.

Dygtige programmører fandt med tiden ud af at sammensætte enkeltlinje-enheder af Sinclairs tegnsæt og emulerede spritegrafik. Spil som Forty Niner (1982) og Rocket Man (1984) opnåede imponerende resultater, selvom geometrien virkede bizar.

3 Sådan gik det maskinerne

ZX80 lagde flot ud med et salg på over 100.000, men det blev mildt sagt overgået af ZX81, der nåede op på et salgstal på mere end 1,5 million.

En enorm fanskare udviklede sig, og messerne blev oversvømmet med Sinclair-brugere. Tredjeparts-leverandører solgte hardwaretilbehør såsom diskdrev, forbedrede kabinetter og bedre tastaturer. Softwarefirmaer solgte billig software på kassette, og der kom mængder af programmeringsmanualer.

Begge computere førte til klonmaskiner. ZX80 havde kloner i Brasilien og USA; ZX81 havde kloner i Brasilien, Argentina, Hong Kong og Kina. I USA blev produktionen licenseret ud til Timex Corporation. Den første lancering var Timex Sinclair 1000, en NTSC-modificeret version af ZX81, der rummede 2 kB ram.

Salgstallene var stærke i begyndelsen, men de svandt, efter at kunderne opdagede begrænsningerne ved den ringe mængde ram. Tilsyneladende havde Timex ikke indledt salgsarbejdet med ram-udvidelser, men det kan være internet-misinformation. Forbedrede modeller fulgte efter med bedre tastaturer og mere ram, men amerikanske rivaler indhentede hurtigt Timex på prisen og med stærkere computere.

Sinclair ZX81’s epoke sluttede med lanceringen af ZX Spectrum i april 1982. Brugere og udviklere gik hurtigt over til den nye maskine, som havde både lyd og farve. Spil til ZX81 uddøde kort efter, og selve maskinen blev taget ud af produktion i 1984.

4 Sådan emulerer du

Der er talrige emulatorer til rådighed, som gør det muligt at afprøve ZX-universet på en pc, men vores favorit er ZEsarUX. Den er enkel at bruge, kræver ikke system-rom’er, og den emulerer andre maskiner, herunder Sinclair-kloner. ZEsarUX understøtter Windows, Linux og Mac OS plus en række mindre kendte systemer.

URL’en til denne emulator er https://github.com/chernandezba/zesarux/releases, men man kan google “github zesarux” i stedet. På projektets GitHub er der et link, der hedder “Releases”. Her finder man platform-specifikke binære filer, som er komprimerede, og nogle Linux-distributioner har allerede ZEsarUX i deres lagre.

På trods af deres svagheder (og drilleri fra den britiske tv-serie Red Dwarf), har disse maskiner hjemmecomputerens magiske ingrediens: en sjæl.

Windows-brugere skal udpakke zip-filen og åbne destinationsmappen. Der følger ikke en installationsfil med ZEsarUX, og man skal derfor åbne den eksekverbare fil manuelt. Dobbeltklik på zesarux.exe for at starte programmet.

Linux-brugere skal downloade og udpakke den binære tarball. Åbn en terminal i den nye mappe, og skriv denne kommando:
$ ./zesarux

5 Videre i teksten

Når du er inde i ZEsarUX, bliver du mødt af en hjælpeskærm. Tryk Enter for at lukke den. ZEsarUX kører formentlig en ZX Spectrum som standard, men man kan nemt skifte til en ZX80 eller ZX81.

Hvis hovedmenuen ikke allerede er kommet frem, trykker du F5. Fra hovedmenuen går du til Machine > Sinclair Research, hvorefter du vælger enten ZX80 eller ZX81. Emulatoren resetter nu til en tom Basic-prompt. Nu ingen panik, du behøver ikke at lære nogen kommandoer. Åbn blot hovedmenuen igen, og vælg Smart Load. Herfra åbner du dine kassettefiler, og funktionen bør åbnes automatisk. Hvis dine filer stadig er zippede, behandler ZEsarUX simpelthen ZIP-filen som en mappe, og du kan åbne kassettebilleder inde fra zip-filerne.

3D Monster Maze (1981) til ZX81 blev hyldet som en teknisk triumf. Det var et af de første spil med et førstepersons-3D-perspektiv, som henvendte sig til hjemmecomputere.

Hvis dit program ikke gør noget (du ser måske en “0/0”-meddelelse), trykker du R, hvilket åbner run-kommandoen, og trykker Enter. Det burde redde dig ud af de fleste problemer, men det er også værd at huske Continue-knappen, som er knyttet til C-tasten.

I et sælsomt udslag af tidlig computerterminologi bliver Enter generelt betegnet som “Newline”. Hvad angår kontrollerne, virker mange spil med pc’ens piletaster – en luksus ved moderne emulation – men Sinclairs har som regel deres piletaster knyttet til tasterne 5 til 8, således: 5 = Venstre, 6 = Ned, 7 = Op, 8 = højre.