Guide: Find en stjålet Windows-computer

Guide: Find en stjålet Windows-computer

Share

Kan du ikke finde din Windows-enhed? Eller er den blevet stjålet? Hvis du har Prey installeret, ved du, hvor den savnede enhed befinder sig

De lette, moderne bærbare computere og tablets er bygget til at komme med på farten ligegyldigt, hvor du skal hen. Men hver gang du ta-ger din enhed med udenfor, er der en risiko for, at den kan blive stjålet. Bare et øjebliks uopmærksomhed, og din computer og alle data er forsvundet.

kan selvfølgelig også være, at du bare har glemt, hvor du stillede din computer. Under alle omstændigheder kan du udnytte den indbyggede sikkerhedsfunktion i Windows 10: Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Find min enhed.

Se også:  [Guide]: Kontrol over hjemmebioen

Så kan du på et kort se, hvor din enhed befinder sig, men kun det. Det er her gratis-tjenesten Prey kommer ind i billedet. Installeret på din Windows-enhed kører den usynligt i baggrunden, indtil du aktiverer den. Med Prey kan du blandt andet forhindre, at nogen stjæler data fra din forsvundne pc.

1 Tilmeld dig online

Først skal du have oprettet en Prey-konto, hvormed du kan beskytte op til tre enheder. Gå ind på http://preyproject.com, og klik på “Login” øverst til højre. Angiv, at du ikke har en konto, skriv dit navn, din mailadresse, og tilmeld dig. Du ser nu et tomt kort og en besked om, at du ikke har nogen enheder, der kan spores.

Se også:  Guide: Kør Ubuntu Linux i Windows
2 Hent softwaren

Klik på “Download Prey”, vælg dit styresystem (Windows XP og op), og gem filen. Dobbeltklik nu den downloadede fil op, og klik på “Next” for at påbegynde installationen. Accepter betingelserne, og når installationen er overstået, klikker du på “Finish”. Så er du klar til at sætte gang i tjenesten.

Del denne