Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Fiks synkroniserings-problemer med OneDrive

Opfører Microsofts skytjeneste sig ikke, som den skal? Med tipsene i denne trin for trin-guide får du OneDrive til at fungere optimalt igen.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når den fungerer, er Microsofts OneDrive-tjeneste bare perfekt. Den er indbygget i Windows 10 og gør det muligt for dig at synkronisere dine filer og mapper med computere, tablets og smartphones. Det betyder, at du har adgang til dine filer fra hele din vifte af enheder, så længe de kan komme på nettet.

Imidlertid sker det ind imellem, at One-Drive får problemer med at synkronisere dine filer. Det kan være ret frustrerende, især hvis du befinder dig langt væk hjemmefra og ikke har adgang til den pc, hvor filerne er kommet fra.

Så kan du nemlig ikke få fat i dem på nogen af de øvrige enheder, hvad enten de er mobile eller stationære. Heldigvis er disse problemer sjældne og nemme at løse. Så lad vær med at gå i

panik bare fordi du opdager, at OneDrive ikke synkroniserer. Følg blot trinene i denne komplette guide, så glider det hele igen på et øjeblik.

1 Er du logget på?

For at være sikker på at OneDrive fungerer, skal du være logget korrekt ind på din Windows-konto. Vi anbefaler, at du har en Windows 10-konto, så du kan tilpasse din pc og hente apps i Windows Store). Når du er logget ind, starter OneDrive samtidig med Windows 10. Hvis ikke, så se, om OneDrive gemmer sig i Meddelelsesområdet.

2 Tjek ikonet

OneDrive-ikonet ligger, hvis du er på Windows 10, på dette sted, og ikonet ligner to skyer. Hvis ikonet ser normalt ud, så betyder det, at alle filer og mapper er synkro-niserede. Hvis der oven på skyerne er et ekstra lille ikon med to bøjede pile (som her), er OneDrive ved at synkro-nisere. Et rødt kryds betyder, at der er et problem.

3 Find flere fejl

Hvis du ser et rødt kryds over ikonet, klikker du på ikonet og vælger “Se synkroniseringsproblemer”. Det vil åbne en dialogboks, som giver dig flere oplysninger om fejlen. Du vil i vinduet se navnet på den fil, som skaber problemet. Du ser også en fejlkolonne med detaljerede oplysninger, hvor du kan få en idé om, hvad der kan være galt.

4 Kontrollér internetforbindelsen

De foregående trin løser de fleste problemer, men hvad nu hvis du ikke ser et rødt kryds, men alligevel har problemer? Kontrollér, om du er forbundet til nettet. OneDrive kan kun synkronisere, hvis der er en netforbindelse (trådløs eller kablet). På Proceslinjen kan du se et ikon, der viser, om du er forbundet til nettet eller ej.

5 Hent den seneste version

Hvis du har adgang til nettet uden problemer, kan du kontrollere, om du har den seneste version af OneDrive. Det burde du have, hvis du også har den seneste version af Windows 10. Skriv Windows Update i søgefeltet på Proceslinjen. På billedet kan du se, at pc’en ikke er helt opdateret. Ligeså snart det sker, har vi den nyeste OneDrive.

6 Slå OneDrive fra og til

Du kan afbryde forbindelsen mellem din computer og OneDrive. Og så gendanne forbindelsen. Det sletter ikke nogen filer eller mapper, som allerede er bevet syn-kroniseret, men kan afhjælpe et synkroniseringsproblem. Klik på OneDrive-ikonet, og vælg så Indstillinger > Flere > Fjern tilknytning fra denne computer.

7 Kontrollér lagerpladsen

Mens du har vinduet til indstillingerne åbent, kan du også kontrollere, hvor meget plads du har tilbage. Hvis du løber tør for plads, er det ikke muligt at synkronisere. Du kan enten købe mere plads eller klikke på “Få mere lagerplads”. Her kan du se, hvilke filer der fylder mest i OneDrive og eventuelt fjerne dem fra det skybaserede lager.

8 Fjern problemfiler

Du kan fjerne problemfiler, og så prøve en gang til. Klik på menupunktet “Flere” i OneDrive-appen, og vælg “Afbryd synkronisering midlertidigt”. Vælg, hvor længe der skal være afbrudt. Flyt problemfilen til en mappe, som ikke er synkroniseret med OneDrive. Klik i appen på det orange felt næst øverst. Flyt derefter filen tilbage.

9 Kan filen overhovedet uploades?

Hvis OneDrive kæmper med en fil, er den måske ikke understøttet. For eksempel vil OneDrive ikke uploade filer, som er større end 20 GB. Hvis filen er større end det, kan du lægge den i en ZIP-fil, så den bliver mindre. Filnavnet må heller ikke være for langt. Hvis du kommer op over 400 karakterer, kan filen ikke uploades.

10 Reset OneDrive

Forhåbentlig har du fået løst dine problemer. Hvis det ikke er tilfældet, må du gendanne OneDrive (det fjerner ikke nogen filer). Tast Win + R for at åbne dialogboksen Kør. Skriv %localappdata%\Microsoft\OneDrive\onedrive.exe /reset. tryk “OK”. Efter nogle sekunder af-sluttes processen, og du kan nu genstarte OneDrive.