Home » Software » Guide: Få styr på et større projekt ved hjælp af Trello
Guide: Få styr på et større projekt ved hjælp af Trello

Guide: Få styr på et større projekt ved hjælp af Trello

Share
5 Tildel opgaver

Ved større projekter vil du måske foretrække at tildele opgaver eller lister til individuelle medlemmer. Du skal først sikre dig, at du har føjet medlemmer til dit projekt ved hjælp af knappen “+” midt på skærmen, som vi tidligere har beskrevet. Dernæst klikker du på ikonet “Edit” på det pågældende card og vælger “Change Members”. Nu opregner Trello alle dine projektmedlemmer. Brug musen til at vælge en eller flere personer, og klik “Save” for at tildele dem opgaverne. Du kan tildele dig selv opgaver på nøjagtig samme måde. Nyligt tildelte opgaver kommer frem i “Activity”-centeret i højre side af skærmbilledet. Du kan også se tidligere notifikationer ved at klikke “Klokke”-ikonet i vinduets øverste højre hjørne

6 Angiv frister

Når du vil angive deadlines for opgaver, klikker du på knappen “Edit” på et card og vælger “Change Due Date”. Trello viser nu et pop op-vindue, hvor du kan vælge dato og tidspunkt [Billede C]. Første gang du gør det, tilbyder Trello også at starte Calendar Power-Up, der aktiverer Calendar View for dine cards, som kan integreres med iCal-feeds. Når denne funktion er slået til, kan du få adgang til Calendar View i vinduets øverste hjørne.

Billede D

7 Trello-justeringer

Trello er beregnet til at være behagelig for øjet. Hvis standardbaggrunden imidlertid ikke er din kop te, klikker du simpelthen på knappen “Menu” i højre side og vælger “Change Background”.

>> For yderligere at forenkle dit projekt kan du også bruge “Stickers” fra samme menu. Med denne funktion kan du vælge mellem et udvalg af nemt forståelige symboler. Træk og slip dem på dine foretrukne cards og lister, så de bliver nemme at genkende. Hvis Trellos indbyggede samling af stickere ikke slår til, kan du overveje at tegne et Trello Business Class-abonnement til 9,99 dollar om måneden. Det omfatter et langt større udvalg af symboler.

Power-Ups til Trello

Du kan udvide din Trello-oplevelse kolossalt ved at bruge “Power-Ups”. Det drejer sig om softwaremoduler, som forbedrer applikationens ydelse på en eller anden måde. For eksempel skylder Calendar View en dygtigt kodet Power-Up sin eksistens. Andre nyttige Power-Ups er for eksempel Slack, der giver dig mulighed for at kommunikere med andre Board-medlemmer via sitets messaging-platform. Der er også Power-ups til Dropbox og Google Drive. Med dem kan du på en enkel facon knytte større filer til cards.

Custom Fields Power-Up gør det muligt at tilføje specielle felter til cards – for eksempel datoer, antal, tjekbokse og rullemenuer. Når du vil begynde at tilføje Power-Ups, skal du klikke på den relevante knap i højre side af vinduet og vælge knappen “Enable” ved siden af din valgte add-on. Du kan vælge mellem en række kategorier såsom “Analytics and Reporting” ved at vælge den relevante fane. Hvis du vil deaktivere en Power-Up, skal du blot gå tilbage til menuen og klikke på “Disable”.

8 Eksport og Print

Hvis du bruger Trello på arbejde, kræver din arbejdsplads muligvis, at du tager offline-backup af dine projekter. Applikationen er proprietær software, men man kan alligevel eksportere projekter i de universelle JSON/CSV-formater. Det gør du ved at klikke knappen “More” på højre side af skærmen. Vælg “Print and Export” efterfulgt af knappen for dit ønskede filformat.

Du kan også bruge denne menu til at printe en udskrift af dit projekt ved hjælp af knappen “Print”. Når dit projekt er færdiggjort, kan du bruge menuen “More” til at indikere dette: Vælg “Close Board” [Billede D]. Hvis du vil se et lukket board, klikker du “Boards menu > View Closed Boards > Re-open”.

TAGS
inspiration
kreativ
Trello

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S