Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Få styr på et større projekt ved hjælp af Trello

Thriller-elskere vil vide, at enhver konspirationsteoretiker bruger en stor del af deres dagligstuevægge til billeder, avisudklip og forskellige skøre indfald. I den virkelige verden kan projektledere også hurtigt blive overvældede, når de skal styre et stort projekt, også hvis de tager computere til hjælp.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Uanset om man prøver at finde den anden pistolmand eller overvåger et komplekst konstruktionsprojekt, leverer Trello en fiks og elegant måde til levendegørelse af ens planer. Denne gratis applikation hjælper dig med at nå dine mål ved hjælp af enkle “Boards”, hvorpå du kan placere virtuelle “cards” og lister. På den måde kan du få styr på forestående opgaver og de nødvendige ressourcer. Trello kan også fås til mobile enheder og synkroniserer automatisk, således at du og andre Board-medlemmer kan samarbejde om projekter i realtid.

I denne guide lærer du at oprette en Trello-konto og at invitere andre samarbejdspartnere til at gøre det samme. Du får greb om de grundlæggende detaljer bag oprettelsen af dit første projekt, og du lærer at farvekode og skræddersy cards i effektivitetens navn. Man kan udvide Trello endnu videre ved at bruge “Power-Ups”. Med dem kan du få ekstra funktioner såsom Calendar View.

1 Opret en Trello-konto

Åbn Microsoft Store, og led efter “Trello.” Du åbner dets side ved at klikke på applikationens navn. Du skal sikre dig, at dit system kører Windows 10 version 14316.0 eller nyere, og at du har mindst 150 MB ledig diskplads. Hvis du er i tvivl om, hvilken version du har, skal du køre Windows Update, før du går videre. Du kan tjekke mængden af ledig diskplads under “System”. Trello bør ikke påvirke andre filer på dit system, men der er altid en risiko for ustabilitet, når man installerer nye programmer. Husk at gemme og lukke alle åbne filer, og kør en komplet systembackup, før du går videre.

>> Klik “Launch”, når installationen er færdig. Nu viser Trello en dialogboks med programmets funktioner. Klik “Continue”. Nu klikker du “Sign Up” for at oprette en Trello-konto. Klik “Create New Account” for at gå videre. Trello sender dig et link via e-mail for at få bekræftet din adresse. Skriv dit navn, din e-mailadresse og dit kodeord i de respektive felter.

Billede A

2 Opret dit første Board

Trellos instrumentbræt kommer nu frem. Midt i skærmbilledet kan du se en prompt med beskeden “What are you working on?” Klik her, og skriv navnet på dit aktuelle projekt, og klik så “Create Your Board”.

>> Din første handling bør bestå i at beslutte, om dette projekt skal være synligt for andre. Hvis det kun skal være synligt for dig selv, vælger du knappen “Personal” foroven ved siden af dit projekt.

>> Hvis der er tale om et gruppeprojekt, kan du føje andre mennesker til dit Board, også hvis de for øjeblikket ikke er Trello-medlemmer. Klik knappen “+” øverst i midten, og skriv din samarbejdspartners e-mailadresse i søgefeltet. Klik “Send.” Din kontakt modtager nu en invitation til at samarbejde med dig om dette projekt. For at sikre dig, at du og dine udvalgte kontakter kan få adgang til projektoplysninger, vælger du “Private.” Det finder du ved siden af mappen “Personal”.

3 Håndter opgaver

Trello deler dit projekt op i håndterbare enheder. Du kan oprette så mange cards, du vil, under “To Do”-sektionen i venstre side af skærmbilledet. Du kommer i gang ved at klikke på knappen “Add a Card” og indskrive de pågældende opgaver – for eksempel “Gulvafslibning”.

>> Når du har oprettet de nødvendige opgaver, klikker du på knappen “Options” øverst til højre for at tilføje flere oplysninger. Brug kommentarfeltet, hvis du vil tilføje flere betragtninger. Funktionen “Edit Labels” er fremragende til farvekodning af opgaver. Du kan for eksempel bruge feltet “Description” under opgaven “Gulvafslibning” til at minde dig selv om, hvor slibemaskinen er. Hvis du er færdig med et card, men projektet er ikke afsluttet, vælger du “Archive” fra denne menu [Billede A]. Hvis du vil se “Archived Items”, vælger du knappen “More” til højre på skærmbilledet.

Billede B

4 Tilføjelser og lister

Trello understøtter også tilføjelse af attachments [Billede B] såsom fotografier eller nyttige hyperlinks. Du kan tilføje så mange attachments, du vil. Det gør du ved at markere dit card og vælge “Add Attachment”. Klik og træk på en opgave for at flytte den til listerne “Doing” og “Done”. Hvis dit projekt er mere nuanceret end som så, kan du omdøbe og/eller oprette nye lister. Lister tjener ikke kun til at holde styr på afsluttede opgaver; man kan også tilføje sit eget indhold – det kan for eksempel dreje sig om at opregne det udstyr, du skal bruge til at færdiggøre dit projekt.

Billede C

5 Tildel opgaver

Ved større projekter vil du måske foretrække at tildele opgaver eller lister til individuelle medlemmer. Du skal først sikre dig, at du har føjet medlemmer til dit projekt ved hjælp af knappen “+” midt på skærmen, som vi tidligere har beskrevet. Dernæst klikker du på ikonet “Edit” på det pågældende card og vælger “Change Members”. Nu opregner Trello alle dine projektmedlemmer. Brug musen til at vælge en eller flere personer, og klik “Save” for at tildele dem opgaverne. Du kan tildele dig selv opgaver på nøjagtig samme måde. Nyligt tildelte opgaver kommer frem i “Activity”-centeret i højre side af skærmbilledet. Du kan også se tidligere notifikationer ved at klikke “Klokke”-ikonet i vinduets øverste højre hjørne

6 Angiv frister

Når du vil angive deadlines for opgaver, klikker du på knappen “Edit” på et card og vælger “Change Due Date”. Trello viser nu et pop op-vindue, hvor du kan vælge dato og tidspunkt [Billede C]. Første gang du gør det, tilbyder Trello også at starte Calendar Power-Up, der aktiverer Calendar View for dine cards, som kan integreres med iCal-feeds. Når denne funktion er slået til, kan du få adgang til Calendar View i vinduets øverste hjørne.

Billede D

7 Trello-justeringer

Trello er beregnet til at være behagelig for øjet. Hvis standardbaggrunden imidlertid ikke er din kop te, klikker du simpelthen på knappen “Menu” i højre side og vælger “Change Background”.

>> For yderligere at forenkle dit projekt kan du også bruge “Stickers” fra samme menu. Med denne funktion kan du vælge mellem et udvalg af nemt forståelige symboler. Træk og slip dem på dine foretrukne cards og lister, så de bliver nemme at genkende. Hvis Trellos indbyggede samling af stickere ikke slår til, kan du overveje at tegne et Trello Business Class-abonnement til 9,99 dollar om måneden. Det omfatter et langt større udvalg af symboler.

Power-Ups til Trello

Du kan udvide din Trello-oplevelse kolossalt ved at bruge “Power-Ups”. Det drejer sig om softwaremoduler, som forbedrer applikationens ydelse på en eller anden måde. For eksempel skylder Calendar View en dygtigt kodet Power-Up sin eksistens. Andre nyttige Power-Ups er for eksempel Slack, der giver dig mulighed for at kommunikere med andre Board-medlemmer via sitets messaging-platform. Der er også Power-ups til Dropbox og Google Drive. Med dem kan du på en enkel facon knytte større filer til cards.

Custom Fields Power-Up gør det muligt at tilføje specielle felter til cards – for eksempel datoer, antal, tjekbokse og rullemenuer. Når du vil begynde at tilføje Power-Ups, skal du klikke på den relevante knap i højre side af vinduet og vælge knappen “Enable” ved siden af din valgte add-on. Du kan vælge mellem en række kategorier såsom “Analytics and Reporting” ved at vælge den relevante fane. Hvis du vil deaktivere en Power-Up, skal du blot gå tilbage til menuen og klikke på “Disable”.

8 Eksport og Print

Hvis du bruger Trello på arbejde, kræver din arbejdsplads muligvis, at du tager offline-backup af dine projekter. Applikationen er proprietær software, men man kan alligevel eksportere projekter i de universelle JSON/CSV-formater. Det gør du ved at klikke knappen “More” på højre side af skærmen. Vælg “Print and Export” efterfulgt af knappen for dit ønskede filformat.

Du kan også bruge denne menu til at printe en udskrift af dit projekt ved hjælp af knappen “Print”. Når dit projekt er færdiggjort, kan du bruge menuen “More” til at indikere dette: Vælg “Close Board” [Billede D]. Hvis du vil se et lukket board, klikker du “Boards menu > View Closed Boards > Re-open”.