Home » Software » Guide: Få styr på dine medier med Kodi
Guide: Få styr på dine medier med Kodi

Guide: Få styr på dine medier med Kodi

Share

Kodi er en ekstremt alsidig open source-applikation. Den leverer en meget elegant metode til at håndtere alle ens tv-udsendelser, fim og musik på ét sted. Hvert aspekt af Kodi kan man ændre – fra temaer (kaldet “skins”) til tilføjelse af forskellige plugins, der understøtter ekstra funktioner, for eksempel YouTube playback

En særligt nyttig funktion drejer sig om Kodis video- og audioscrapere. De støvsuger internettet for at matche ens mediefiler til en bestemt film, tv-udsendelse eller sang. De metadata, der er resultatet, bliver i applikationen.

Kodi-projektet har til formål at omdanne pc’en til en hjemmebiograf. Derfor understøtter applikationen også en række fjernbetjeninger såsom officielle touchscreen-applikationer til mobiltelefoner og endda spilcontrollere.

På http://kodi.wiki/view/Remote_controls kan du se en komplet liste og kompatible enheder. Følg med og se, hvordan du konfigurerer og bruger Kodi.

1 Opdater Windows

Kodi virker kun med den seneste version af Windows 10. Du kan se, om dit system er up to date ved at gå til “Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Windows Update.” Gem, og tag backup af de filer, du i øjeblikket måtte arbejde på. Klik så “Søg efter opdateringer.” Hvis din pc har brug for at genstarte, skal du lade den gøre det. Du kan nemlig ikke installere Kodi, før opdateringen er færdig.

2 Download Kodi

Hent den seneste stabile version af Kodi ved at åbne Windows Store og skrive “Kodi” i søgefeltet. [Billede A]. Klik “Hent”, og installer den på din maskine. Hvis du vil have den mest opdaterede version af Kodi, åbner du din browser og går til https://kodi.tv/download. Klik “Windows” under “Choose your weapon” efterfulgt af “Nightly Build.” Når du første gang starter Kodi, viser Windows Firewall en advarsel. Klik “Tillad adgang.”

Billede A

3 Omdøb dine medier

Hvis du vil have Kodi til at genkende dine film og tv-udsendelser, skal du navngive dem korrekt. Åbn Stifinder, og gå til din videosamling [Billede B]. Omdøb film ved hjælp af “Navn (År)” – for eksempel “Night of the Living Dead (1968).” Omdøb tv-udsendelser med “Navn_sXeY” – for eksempel “Adventures of Superman_s01e03”. Placer dem derefter i en mappe med navnet på tv-serierne.

Billede B

TAGS
kodi
medie-håndtering
Open Source

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S