Guide: Få styr på din musiksamling

Guide: Få styr på din musiksamling

Share

Er du træt af rod, manglende tekster og cover-billeder, så er MusicBee måske noget for dig. Appen gør det nemt at få styr på sin musiksamling

Hvis du med tiden har fået lavet en større samling digital musik, er den sandsynligvis blevet lettere uoverskuelig. Filnav-nene roder, mærkerne er sikkert i endnu større uorden og at finde den sang, du vil lytte til, tager måske længere tid end at lytte til selve nummeret. Det er her MusicBee kan hjælpe.

MusicBee er en god og gratis musikafspiller med en brugervenlig grænseflade og et meget let fodaf-tryk, så den ikke sløver din pc, men det er appens organisatoriske egenskaber, som er den primære årsag til vores begejstring.

Appen kan hente musik fra din pc, den kan på smart vis mærke numrene og tilføje albumcover, tekster og andre data fra hele internettet, så din rodebunke af MP3-filer for alvor bli-ver brugbar.

Se også:  Netto sætter 12.000 tons madvarer billigt til salg på ny app

MusicBee kan også streame musik og håndtere podcasts. Så glem Windows Media Player eller Groove Music, hvis du virkelig vil have mest muligt ud af dine lokalt lagrede numre, så er MusicBee det, du har gået og ventet på.

1 Hent appen

MusicBee fås i to versioner. Her skriver vi om Microsoft Store-versionen, som du finder ved at søge på ”Musicbee” og klikke på knappen ”Hent”. Den anden ligger på https://getmusicbee.com. Der er ikke stor forskel, så du kan nemt følge med. Efter installation af Store-versionen, klikker du på ”Start” eller finder den i Startmenuen.

2 Lav opsætningen

MusicBee tilbyder nu at ordne din samling. Som standard leder MusicBee i sandsynlige mapper, i dette tilfælde ”Musik” under både den indloggede profil og på din pc’s offentlige bibliotek. Du kan angive andre mapper. Bruger du iTunes eller Windows Media Player, så tjek de relevante felter.

Se også:  Guide: Kom i gang med at bygge din første app
3 Basalkatalogisering

Når din musik er importeret, ser du ”All Artists”-visningen med hvert eneste nummer. Klik til venstre på en enkelt kunstner og få vist vedkommendes musik, eller klik på ”Album Artist” ovenover og vælg ”Albums” for detaljer. Dobbeltklik på et nummer i hovedlisten for afspil-ning, og brug derefter kontrollerne i nederste linje.

4 Få fat i albumcovers

Har du album uden forside, så klik på ”MusicBee” i titellinjen. Under ”Tools” vælger du Artwork > Downloader …” Vælg ”album covers” i vinduets øverste del, og album med manglende forside fremhæves. Klik på ”Preview” og vælg relevant billede. Fortsæt med næste album, og klik på ”Save all”, når du er færdig.

Del denne