Guide: Få endnu større nytte af kontekstmenuen

Guide: Få endnu større nytte af kontekstmenuen

Share

Menuen, som dukker op med et højreklik, er ikke statisk. Du kan tilføje nye, smarte værktøjer og muligheder til kontekstmenuen, som den kaldes, eller fjerne dem, som du alligevel aldrig bruger

Windows’ kontekstmenu, som vises, når du højre-klikker på en fil eller mappe, er fyldt med praktiske funktioner. Du kan åbne, kopiere eller slette en fil eller mappe, men du kan også bruge menuen til at fastgøre elementer til Proceslinjen, scanne dem for virus med Windows Defender og oprette smarte genveje.

Alt dette er dog kun en brøkdel af mulighederne. Med et par ekstra programmer omdanner du den ellers sparsomme menu til et alsidigt redskab, som sparer tid og gør hverdagens opgaver nemmere. Du kan tilpasse Windows de værktøjer, du har til rådighed, når du højreklikker på en fil, gøre det nemmere at slukke for pc’en, ændre egenskaber eller tømme Papirkurven. Alternativt, hvis din kontekstmenu er blevet rodet, findes der også en nem måde at rydde op, så den kun viser de muligheder, du bruger.

Se også:  Sådan er det nye Windows 10 S
1 Nemmere afinstallering

Programmer fjernes under Programmer i Kontrolpa-nel, men nogle gange efterlades der rester. Med det gratis IObit Uninstaller fjerner du ethvert program ved at højre-klikke på dets ikon. Bagefter scannes din pc for at sikre, at der ikke er efterladenskaber. Find programmet på www.iobit.com/en/advanceduninstaller.php.

2 Fjern programmer med et klik

Kør installationsprogrammet, og IObit Uninstaller tilføjes kontekstmenuen. Højreklik på ikonet for et uønsket program, vælg ”Grundig Afinstallering”, derefter ”Afinstallér”. Af sikkerhedsgrunde kan du oprette et gendannelsespunkt. Programmet afinstallerer og filrester eller poster i registreringsdatabasen bliver identificeret.

Del denne