Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Få endnu mere skub i pc’en

Her får du en række tricks, tips og finjusteringer, som du kan bruge inde i Windows for at opnå endnu flere tempo-forbedringer.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selv om du har renset din computer, er der stadig masser af plads til forbedring. Især hvis det er en svagere maskine med 2 GB ram eller mindre, er det værd at undersøge yderligere måder at frigøre ressourcer på. Det gør du ved at optimere, hvilke tjenester der kører i baggrunden.

Manuel oprydning er tidskrævende, så prøv programmet Easy Services Optimizer (www.sordum.org/?p=8637), hvor du kan deaktivere forskellige tjenester og tilbageerobrer ressourcer. Efter download tilpasser du hurtigt dit system på en af fire måder: ”Default” (din eksisterende opsætning), ”Safe” (et godt valg for de fleste), ”Tweaked” (justeringer) og ”Extreme”.

Luk ubrugte tjenester ned for at frigive flere systemressourcer og sætte fart på din pc.

Bemærk, jo strammere tilpasning, desto mere sandsynligt er det, at du mister centrale funktioner som understøttelse af printere eller Bluetooth-enheder. Men så vender du blot tilbage til standard. Vil du midlertidigt suspendere ressourcer, mens et program kører, det kan være et spil, så prøv Jet-Boost (www.bluesprig.com/jetboost.html). Når du har startet det, skal du klikke på den store blå knap for at afslutte tjenesten. Kør programmet eller appen, klik ”Restore” (genopret), og alt er som før.

Rutinerede brugere kan klikke på ”Customize” (tilpasning) for at se suspenderede tjenester, tilføje tilpassede processer, tjenester (gå uden om de vigtige, såsom din sikkerhedssoftware) og ”andet”. Under sidstnævnte kan du ændre i indstillingerne, så dine strømindstillinger er sat til høj ydeevne.

Få fart på browseren

Browsere er i dag fokuserede på at levere fartforbedringer – Mozillas Firefox er for eksempel blevet udstyret med multiproces-support.

Stønner din webbrowser under vægten af mange åbne faner, kan du muligvis forbedre ydeevnen uden at skulle lukke alt ned. Er du Firefox-bruger med masser af ram, skal du åbne Indstillinger > Generelt og fjerne markering i feltet ud for ”Brug de anbefalede ydelses-indstillinger”. Er det ikke tonet ud, sætter du ”Begrænsning af indholdsprocesser” til fire eller højere for at se, om det hjælper. Du kan også prøve et eller flere af følgende tricks.

Først aktiverer du browserens Bogmærker. Højreklik også på ofte anvendte faner og søg efter en mulighed for at fastgøre dem permanent. I Google Chrome højreklikker du på en fane og vælger ”Fastgør fane”. Du får en hurtigere og mere sikker login-procedure med LastPass (www.lastpass.com) eller KeePass (www.keepass.info), som håndterer kodeord. Endelig er der indbyggede funktioner som Chromes konverteringer. Tast ”600 dollar” i søgefeltet og på beløbet i danske kroner. Du kan også søge i en bestemt hjemmesides indhold ved at præcisere søgeordene med ”side: datatid.dk”.

Hurtige søgninger

Er du ikke i stand til at holde dokumenter og andre filer uden for dine vigtige brugermapper, er Windows sandsynligvis længe om at finde dem i en søgning. Lad Windows føje placeringerne til sit indeks, og fremtidige søgninger bliver hurtigere. Det gør du ved at åbne Stifinder i Windows 8.1 eller Windows 10. Klik i søgefeltet for at åbne båndets faneblade til søgning og klik derefter på linket ”Avancerede indstillinger”, og vælg ”Skift indekserede placeringer”. Windows 7-brugere skal skrive ”indeksering” i startmenuens søgefelt og klikke på ”Indekseringsindstillinger”.

Klik på ”Rediger” for at tilføje de relevante mapper til indekset. Mens du er her, kan du overveje at fjerne placeringer, du ikke har brug for, bliver indekseret, så tingene forbliver strømlinet. Når du er færdig, bruger Windows lidt tid på at indeksere de nye placeringer.

Har du flere interne drev, så spred den virtuelle hukommelse for at optimere ydelsen.

Har du partitioneret dit drev, skal du flytte dit søgeindeks fra dit Windows-systemdrev, så du nemt i fremtiden genopretter det efter geninstallation af Windows. Klik Avanceret > Vælg ny under ”Indeksplacering” for at vælge et andet drev eller en anden partition.

Hvis din pc kun har lidt ram og 32-bit Windows, kan du bruge en USB 2.0-dongle eller et flash-drev med 4 GB ledig plads, så du kan benytte overskydende kapacitet på større drev til andre formål. Windows bør registrere det og tilbyde at bruge hele eller dele af drevet til ReadyBoost. Ellers åbner du Stifinder, højreklikker på drevet og vælger Egenskaber > ReadyBoost.

Næste justering kræver, at din pc har to interne harddiske, begge ikke-ssd. Dermed kan du flytte din sidefil, som Windows-bruger til virtuel hukommelse, til det andet drev, hvilket også kan give den samlede ydelse et boost. Tryk på tasterne Win+Pause/Break, og klik på ”Avancerede systemindstillinger”. Vælg fanen ”Avanceret”, derefter knappen ”Indstillinger …” under feltet ”Ydeevne”. Vælg derefter fanen ”Avanceret”, og klik på knappen ”Skift…”.

Vær sikker på, at Windows indekserer alle dine data-mapper.

Fjern markeringen i ”Administrer automatisk sidefilstørrelse ...”. Vælg dit nuværende Windows-drev (typisk C:), derefter feltet ”Brugerdefineret størrelse”. Indtast ”800” i de to felter, før du klikker på ”Defi-ner”. Denne 800 MB-fil er nødvendig for opstart af Windows. Vælg nu dit andet drev (er det opdelt, så den mindst brugte partition), og vælg ”Systemadministreret størrelse”. Klik igen på ”Definer”, klik derefter OK tre gange og genstart. Når du er færdig, skal du vende tilbage for at tjekke indstillingerne (800 MB for drev C, og ”Systemadministreret størrelse” til dit andet drev). Dette bør give dig forbedringer af ydeevnen.

Løbske programmer

På svagere pc’er såsom 2 i 1-tablets kan Process Lasso forhindre,

Hvis din pc lejlighedsvis – eller måske ret ofte – bliver mere og mere sløv, før den på mystisk vis igen vågner op til dåd, er det sandsynligvis gemte processer eller programmer, som forsøger at gøre krav på flere systemressourcer, end der er til rådighed. Det påvirker især ældre, langsomme maskiner, men løsningen ligger i et program kaldet Process Lasso (https://bitsum.com/).

Process Lasso kører i baggrunden og giver flere fordele med hensyn til ydelse, hvoraf den vigtigste er ProBalance, som holder øje med de processer, som presser dit system i knæ. Når Process Lasso har fanget noget, reducerer programmer øjeblikkeligt prioriteringsniveauet for den løbske proces for at forhindre, at den stjæler for mange systemressourcer. Sørg for at downloade enten 32-bit- eller 64-bit-version, alt efter din systemtype. Ældre pc’er med mindre hukommelse kører ofte 32-bit Windows. Tjek det, ved at trykke på tasterne Win + Pause/Break. Den gratis version af Process Lasso kører automatisk og er alt, du har brug for.