Home » Sociale medier » Guide: Få dit privatliv tilbage
Guide: Få dit privatliv tilbage

Guide: Få dit privatliv tilbage

Share

For hvert år, der går, synes vores privatliv at blive mere udsat. Genvind kontrollen over dit digitale liv med disse programmer og apps.

Nu til dags er det næsten umuligt at undslippe nettets snigende sporingsfunktioner. Selv med et VPN kan du ikke være sikker. Din forbindelse krypteres, men de data, du sender, er ikke, så du er stadig omfattet af sporing ved hjælp af cookies og deslige. På de næste sider ser vi på, hvorpå du kan tilbageerobre noget af kontrollen, samt en mulig fremtid, hvor dit privatliv er i centrum.

Vil du for alvor skjule det meste af din onlineaktivitet, så begynd at bruge din browsers ”privat-vinduer”. Med funktionen slået til kan du browse uden opbevaring af cookies, adgangskoder eller historik, når du lukker vinduet. Private søgevinduer har også andre funktioner. Firefox tilbyder for eksempel indholdsbeskyttelse. Gør enten privat-modus til en vane, når du surfer, eller juster dine browserindstillinger manuelt. Åbn dens indstillinger og afsnittene for privatlivet og sikkerhed. Bemærk dog advarslerne om, at nogle hjemmesider muligvis ikke fungerer korrekt. Her må du skønne, om du stoler nok på dem til at lade dem spore dig.

Se også:  Tænk dig om før du deler feriebilleder på Facebook
Flere privatlivsstramninger

Du kan også installere et plugin, som blokerer reklamer. Ghostery er en mulighed. Det kan bruges til yderligere at kontrollere de typer annoncer, du ser, og mængden af sporing, som din browser tillader.Tingenes Internet (IoT) har ført til, at smarte apparater i stigende grad anvendes i vores hjem, fra Amazons Echo-højttalere til Samsungs SmartThings-sortiment. Muligheder for hacking og beskyttelse af dit privatliv generelt bør få dig til at overveje, om du vil have den slags enheder i dit hjem.

Kan du ikke leve uden, så styrk sikkerheden ved at oprette et separat Wi-Fi-netværk til dine enheder. Dermed er de isoleret fra dit hovednetværk. Hold øje med firmwareopdateringer, der lukker sikkerhedshuller. Sørg for, at dine enheder er indstillet til automatisk at installere opdateringer, når de frigives.

Se også:  Facebook introducerer nyt gaming-univers

Derefter skal du begrænse enhedernes muligheder for at lytte med. Alexa-brugere kan for eksempel ændre ordet, der bruges til at vække deres enheder og sætte det i lytte-modus. Vælg et ord, som du næppe bruger i daglig tale, og som ikke kan forveksles med andet (Nebukadnesar, for eksempel). Husk også regelmæssigt at rydde ud i gamle optagelser. I Alexas tilfælde går du ind i appens indstillinger og finder historikken.

Alternative løsninger

En mere radikal løsning er at gøre dig fri af de store virksomheder. Alle tjenester, herunder sociale medier, har open source-alternativer, som er mindre, mere privatlivsfokuserede og ofte lige så gode. De kan dog være mindre brugervenlige og mindre populære, men det er værd at overveje, når det handler om sikrere privatliv. Måske kan du overtale nære venner og familie til at følge med.

TAGS
amazon echo
cortana
diaspora
Facebook
Mastodon
sociale netværk
Twitter

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S