Guide: Emuler Atari ST på din Raspberry Pi

Guide: Emuler Atari ST på din Raspberry Pi

Share

Du kan sandsynligvis huske slutningen af 1980’erne, da 8 bit-computerrevolutionen gradvis førte til fremkomsten af 16 bit-maskiner. Atari og Commodore stod i spidsen af denne revolution, og den endelige sejrherre blev Amiga. Men i en periode i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fulgte Atari godt med. Og takket være det glimrende Hatari kan man nu genoplive ST (og dens efterfølgere) på en Raspberry Pi

1 De første trin

Du skal bruge et desktopmiljø for at køre Hatari, og vi bruger Raspbian PIXEL. Den seneste version af Hatari bruger SDL2 til at rendere grafik, og du skal derfor aktivere OpenGL-driveren, idet du erindrer, at den stadig er på eksperimentstadiet og kan være en anelse ustabil. Det betyder også, at Hatari kræver en Pi 2 [Billede A] eller bedre for at køre optimalt.

>> Du aktiverer driveren ved at åbne et Terminal-vindue, skrive sudo raspi-config og trykke Enter. Vælg “Advanced Options > GL Driver > GL (Full KMS) OpenGL Desktop Drive with Full KMS.” Genstart, når du bliver bedt om det.

Billede A

>> Nu er installationen enkel: Åbn “Pi > Preferences > Add/Remove Software”, og skriv “hatari” i søgefeltet. Du får ét hit. Vælg det, og klik “OK”. Når installationen er færdig, åbner du menuen “Pi > Games”, og her er der to muligheder: “Hatari” og “Hatari UI.” Vælg den første. Du får en meddelelse om, at der ikke kan blive indlæst en TOS-fil.

>> TOS er Ataris operativsystem, og det findes i forskellige versioner – valget afhænger af den 16 bit-Atari-maskine, du vil emulere. Heldigvis har andre gjort det hårde arbejde med at skaffe en version af TOS.

>> Før vi går videre, skal vi lige nævne en juridisk detalje: Når man kører emulatorsoftware, sker det i de fleste tilfælde ud fra den antagelse, at man ejer den originale computer og den software, man afspiller på den. Set fra et juridisk standpunkt bør man virkelig respektere det, men i praksis er der ikke andet end din samvittighed, der forhindrer dig i at køre, hvad du har lyst til.

2 Installer TOS

Lad os begynde med at anskaffe TOS til Hatari. Åbn din webbrowser, og gå til www.atariworld.org/tos-rom, hvor du kan finde hver eneste udgave af TOS – fra den oprindelige version 1.0 og op til TOS 4.92 til Atari Falcon. Hvilken skal du bruge? Det afhænger af det, du vil emulere. Den oprindelige STFM-model, der dækker de fleste behov, kører bedst på TOS 1.4, men du vil måske downloade TOS 1.02 til visse ældre spil. De, der emulerer STE – som leverede bedre grafik [Billede B] – vil have TOS 1.62, mens TOS 2.06 (begge STFM og STE) er et godt valg, når man skal kopiere masser af filer via ST’s GEM-desktop.

Billede B

>> En lille bemærkning: TOS 2.06’s rom-fil har tilknyttet de forkerte rettigheder – man skal højreklikke på IMG-fil efter at have pakket den ud og vælge “Properties > Permissions”. Sørg for, at “View Content” er sat til “Anyone”, og at “Change Content” er sat til “Only Owner,” før du klikker “OK” og kopierer filerne over.

Se også:  Alt om DATA fylder 35 år!

>> Hvis du er indstillet på at følge loven, og du ikke har en Atari liggende og samle støv på loftet, kan du prøve EmuTOS i stedet (http://emutos.sourceforge.net/en). Det er en gratis version af TOS, der kan køre på fysiske computere via diskette, men du skal være forberedt på, at det er knald eller fald, når det gælder de spil og den software, du er i stand til at afvikle.

>> Når du skal downloade din version af TOS, vælger du linket “English US”. Der bliver gemt en zip-fil i din Overførsler-mappe, og den skal du bruge om lidt. Nu har du alle de elementer, som du skal bruge til at begynde at konfigurere selve Hatari. Sidst i artiklen finder du en firtrins-gennemgang med de skridt, du skal foretage.

3 Download diskette-imagefiler

Som landet ligger, er din Hatari-opsætning nu en fuldt fungerende Atari-maskine. Det eneste, der mangler, er software. De fleste spil blev leveret på disketter, og også her er det omstændelige arbejde med at konvertere ST-disketter til imagefiler, som din Pi kan bruge, blevet gjort af andre. Alt, hvad du skal gøre, er at finde og downloade disse imagefiler, der findes i formaterne MSA, ST og STX.

>> Der findes en lang række af sites, som tilbyder imagefiler. Du kan google “Atari ST ROMs”, hvis du vil se en lang liste. Hvis du kan leve med, at listen er på fransk (Chromium tilbyder at oversætte siderne for dig), kan vi især anbefale www.planetemu.net/roms/atari-st-games-st. Du vil se, at nogle spil er opregnet adskillige gange ud fra den, der har leveret imagefilerne. Prøv en, og download en anden, hvis den første ikke virker.

>> Ligesom med rom’er bliver diskette-imagefiler downloadet i zip-format, og du skal derfor først pakke dem ud. Dernæst bliver du præsenteret for filer i formaterne .ST eller .STX format (de knytter sig til Hatari, og du kan kende dem på et fint diskette-ikon). Dem kan du lagre hvor som helst på din harddisk, men vi anbefaler, at du opretter en særlig mappe – for eksempel “atarist” – i din hjemmemappe, så bliver de nemmere at finde.

Kompatibilitets-problemer

Hvis du er heldig, kan du spille nogle spil, før du kommer ud for et, der ikke virker. Begynd med at besøge http://bit.ly/hatari-compat, hvor du kan se en liste over ST-programmer, der er kendt for at give problemer. Hvis det ikke hjælper, kan du tjekke det site, hvorfra du downloadede disken, for at se, om der nogen specifik konfiguration, du bør bruge. Hvis du kører et ældre spil, kan du prøve at bruge ST-tilstand med TOS 1.02 med henblik på kompatibilitet. Undgå at allokere mere end 2 MB ram til din virtuelle ST, fordi timingen kan give problemer –1 MB er nok til de fleste spil.

Nogle spil og demoer er meget kræsne, når det gælder disketteemulation. Tryk på F12, klik “Floppy Disks”, og fravælg “Fast Floppy Access” for at se, om de nu vil lade sig indlæse rigtigt. Andre justeringer omfatter fravalg af “Boot Faster” og “Patch Timer-D” under “System.” Hvis den er gal med skærmen, kan du prøve forskellige indstillinger for “Video Timing”.

Se også:  Guide: Lav robotter med Raspberry Pi

Det kan være bøvlet at skifte indstillinger, men Hatari gør det muligt at gemme flere konfigurationsfiler ved at ændre navnet på .cfg-filen. På den måde kan du have flere opsætninger (for eksempel STFM, STE og Falcon) og skifte mellem dem. Hatari indlæser som standard filen hatari.cfg ved art, men du kan hurtigt skifte ved at trykke F12 efterfulgt af “Load Config.”

4 Spil ST-spil

Der er to muligheder, når man skal indlæse disketter i Hatari. Den enkleste løsning er simpelthen at gå til den mappe, der rummer dine imagefiler, og dobbeltklikke på .ST- eller .STX-filen. Hatari starter med den konfiguration, du har gemt under hatari.cfg. Efter en pause, der kan være temmelig lang, kommer den kendte grønne ST-desktop frem, eller også bliver spillet automatisk indlæst. Dobbeltklik om nødvendigt på ikonet for A-drevet efterfulgt af spilfilen for at komme i gang.

>> Hvis du har tænkt dig at spille et spil, der ligger på to disketter, er det nemmere at begynde fra selve Hatari: Tryk F12 for at fremkalde konfigurationsskærmbilledet [Billede C], og klik “Floppy Disks”. Klik “Browse” ved siden af “Drive A” for at indlæse den første diskette på A-drevet, og gentag proceduren med “Drive B” for den næste diskette. Lad “Auto Insert B” være tilvalgt, og klik så “Return to Main Menu” efterfulgt af “OK.”

Billede C

>> Hold øje med statusbjælken nederst på skærmen. Den viser, at disketten stadig er ved at blive indlæst. Det kan være en langsom proces, men man kan skrue op for hastigheden ved at vælge “Fast Floppy Access” under “Floppy disks” i Hataris konfiguration. En anden metode består i at gå til Fast Forward-tilstand – tryk AltGr-X, så går det lidt hurtigere. Tryk igen for at vende tilbage til normal hastighed. Når processen er færdig, kommer spillets hovedskærmbillede frem, og nu er det et spørgsmål om at navigere rundt med mus, tastatur eller spilcontroller.

>> Sidstnævnte arrangerer du ved at trykke F12 og klikke på “Joysticks”. Herfra kan du vælge, om du vil frakoble porten, bruge et “rigtigt” joystick eller definere de taster, der skal bruges til at simulere joysticket, nemlig op, ned, venstre, højre og skyd
[Billede D]. Man kan konfigurere op til fire porte – to almindelige ST-joysticks plus yderligere STE-joypads.

>> Når det gælder om at bruge et rigtigt joystick, bør enhver spilcontroller, der er tilsluttet og genkendt af din Raspberry Pi, være umiddelbart synlig. For eksempel blev vores kabelforbundne PC/PS3 Gioteck-controller øjeblikkelig genkendt. Som du har bemærket under definering af taster til at simulere et joystick, var ST-joysticks enkle og understøttede kun fire bevægelsesretninger og en skydeknap – brug den analoge stick og den øverste skydeknap til at emulere joysticket, mens den sekundære skydeknap emulerer mellemrumstasten.

Billede D

Del denne