Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Din pc vil ikke starte - sådan løser du det

Få din pc op at køre igen, hvis den ikke vil starte eller indlæse Windows korrekt. Vi viser dig hvordan ...

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er angstprovokerende – eller frustrerende – at opdage, at pc’en ikke vil starte. Det kan være alt fra en korrupt, men reparationsegnet, Windows-fil eller -indstilling, et hardwareproblem eller i værste fald enden på din Windows-installation eller din harddisk med alle dine data på.

Starter din pc, styrer Windows dig i retning af dets reparationsværktøjer. Har du et Windows-installationsmedium, kan du også starte med det for at få adgang til tilsvarende værktøjer. Der findes et automatisk opstartsreparationsværktøj i Windows 8.1 og 10, ellers gå til Genoprettelse for at rulle din pc tilbage til et tidspunkt, hvor det sidst fungerede ved hjælp af Systemgendannelse (se de følgende sider).

Yderligere to muligheder, hvis du bruger Windows 8.1 eller Windows 10, er ”Genoprettelse” og ”Nulstilling”, hvormed du kan udføre en reparationsinstallation af Windows uden at påvirke dine filer.

Andre gendannelsesmuligheder

En nemmere, potentielt mere effektiv løsning er Lazesoft Recovery Suite (www.lazesoft.com/lazesoft-recovery-suite-free.html). Ikke alene er det et bredt udvalg af reparationsværktøjer, det kan også gendanne data, før du trækker stikket og geninstallerer fra bunden. Den trinvise vejledning på næste side viser hvordan. Kan Lazesoft ikke få din pc til at fungere igen, så prøv Aomai PE Builder (www.aomeitech.com/pe-builder.html), der opretter et genoprettelsesmiljø, som emulerer Windows-grænsefladen.

Tilgå din pc fra et Windows-lignende miljø, selv når det ikke vil starte med Aomei PE Builder.

Søg dybere

Du får en partitionsmanager, backup/gendannelses-værktøjer og flere bærbare redskaber såsom en browser, hvormed du kan søge dybere efter løsninger. Du kan også tilføje egne apps, for eksempel LibreOffice Portable (www.libreoffice.org/download/portable-versions/) til redigering af dokumenter, mens du forsøger at løse dit problem.

Efter installation af Aomei PE Builder ledes du gennem processen med at forberede og oprette din gendannelsesdisk. Start herfra fra værktøjet (se trin 2 i vejledningen på næste side) for at få adgang til dit personlige gendannelsesmiljø.

Gå til Fejlfinding > Avancerede indstillinger, og find reparationsværktøjer.

Løs hardwareproblemer

Brug Lazesoft, hvis din pc tænder og når forbi opstartsskærmbillederne. Det hjælper med at afgøre, om din harddisk stadig er der (og genkendes). Når du ikke engang den indledende indlæsning, skal du, hvis pc’en ikke tænder, tjekke kabel og strømafbryderen på bagsiden. Intet held? Det kan være sikringen, kablet eller strømforsyningen, der skal udskiftes.

Slår strømmen til, skal du lytte efter ventilatorfaner og roterende diske. Næste fase er den såkaldte POST (Power On Self Test), som kontrollerer hardwaren på et grundlæggende niveau. Du hører måske en serie bip, får fejlkoder på skærmen eller, hvis du åbner kabinettet, ser lys på bundkortet. Disse tegn hjælper med til at diagnosticere problemet og giver hints om løsningen.

Kontroller dit bundkort eller pc’ens manual eller producentens supportsider for rådgivning, eller besøg www.computerhope.com/beep.htm for vejledning. Mange fejl udspringer af defekte komponenter, andre har vristet sig løs (den frygtede ”chip creep” handler om løsnede processorer, grafikkort eller ram). Åbn dit kabinet og tjek, at alle komponenter sidder sikkert på plads.

Virker det ikke, så prøv at afbryde alle drev og fjerne alle kort (undtagen grafikkortet, selvfølgelig). Stadig intet held. Prøv nu at fjerne grafikkortet. Har dit bundkort indbygget grafik, monterer du skærmen i soklen i stedet.

En komponent ad gangen

Ofte kan det at strippe din pc til det mest basale få tingene til at fungere igen. Prøv at genoprette forbindelse til alt for at se, om alt fungerer nu. Ellers kan du koble komponenterne til en ad gangen, indtil problemet genopstår. Kan du udpege det fejlbehæftede komponent, skal den udskiftes. Ellers får du brug for professionel hjælp.

Genopret din pc med Lazesoft

1 Lav et genopretningsmedie

På en fungerende pc henter og installerer du den gratis version af Lazesoft Recovery Suite Home Edition fra www.lazesoft.com. Start programmet og vælg ”Burn CD/USB Disk”. Følg vejledningen og vælg din Windows-version, når du bliver bedt om det.

2 Start fra Lazesofts CD/USB-drev

Indsæt USB-flashdrevet eller cd’en i din fejlramte pc. Vises Windows Boot Manager, vælger du ”Lazesoft Live CD”. Hvis ikke, trykker du på genstart-knappen for at se efter en mulighed for at få adgang til en boot-menu. Vælg denne og dit medie.

3 Scan efter datafiler

Hvis dine filer ikke befinder sig på samme drev som din Windows-installation, og har du ikke en nyere sikkerhedskopi, bør du kopiere dem til andet drev. Vælg ”Data Recovery” efterfulgt af ”Fast Scan” og drevet med dine filer. Klik på ”Start Search”.

4 Gendan filer

Efter søgning, udvider du til venstre c-drevet. De fleste datafiler er i din brugermappe. Vælg ”Brugere” for at få alt med. Klik derefter på ”Save Files” og vælg en passende mappe på backup-drevet. Klik på ”Save Files” for at overføre.

5 I gang med reparationer

Du kan muligvis tage en fejlsikret kopi af hele pc’ens drev. Klik i hovedskærmen på ”Disk Image & Clone”. Når kopien er lavet, klikker du på ”Windows Recovery” for at begynde. Sørg for, at din version af Windows er valgt, og klik derefter på ”OK”.

6 Find en løsning

Start med One-Click Fix Crash Solution, som forsøger at diagnosticere og reparere. Fejler det, kan du omgøre og prøve andre muligheder. Disse er mere specifikke, men tydeligt mærkede og med nyttige genveje til Windows’ reparationsværktøjer.