Monter igen kabinetventilatoren på 140 mm, idet du sikrer, at orienteringen er korrekt, således at den trækker varm luft fra kabinettets bageste del. De to ventilatorer fortil skal sluttes til to af trepin-stikkene bagtil, og det hele skal sluttes til psu’en via Molex-stikket (firepin) bagest. Der er en tretrinskontakt på kabinettet, som styrer ventilator-hastigheder og afbalancerer temperatur og støj. Sørg for, at kablerne ikke forhindrer ventilatorerne i at dreje; du kan om nødvendigt sikre dem med de medfølgende miniature-kabelbånd.
hver bakke kan rumme to drev (2,5” eller 3,5”). Vi brugte kun to af de tre bakker (til vores tre harddiske og et ssd), og det fungerede udmærket, fordi det giver noget ekstra plads til kabelføring. Den plads skal man også bruge, hvis man monterer et langt grafikkort. Det kræver lidt fingersnilde at montere endnu et 3,5”-drev i hver bakke, men så snart man har fået en skrue ind (brug dem med store hoveder til 3,5”-drevene) er det enkelt nok.
Pas blot på ikke at banke drevene ind i hinanden under installationen. Når bakkerne er spændt fast, sætter du låget tilbage på kabinettet, tilslutter en skærm, krydser fingre og tænder for din fine NAS-boks. Hvis den virker, prøver du at overtale den til at boote OpenMediaVault fra et USB-drev. Nu bør dit NAS vise sin ip-adresse, når det er bootet, og på dette trin kan du nu logge ind fra din browser.
1) Hyper 212 er en af de bedste billige kølere, der findes, og vi kunne lide, at den lige akkurat passede ind i vores kabinet. Da der kun er tale om en NAS, stilles der ikke store krav til cpu’en, og det burde derfor ikke generere megen varme. Vi så aldrig temperaturer over 50 grader, og den temperatur blev opnået under streaming af højopløselige film med Plex-pluginet.
2) Be Quiet! laver dejlige psu’er, men 650 W er langt mere, end vi har brug for. 400 W ville formentlig have været nok. Ventilatoren sidder lovlig tæt på bunden, og tæppebelagte gulve er derfor ikke noget for denne maskine.
3) Det er lidt riskabelt at bruge gamle drev som dette, og forbrugerdrev er i almindelighed ikke beregnet til seriøst datalager. Vi ville blot have drevene ud af vores hovedmaskine, og vi ville nok have overlevet, hvis dataene på dem gik tabt. OMV kan overvåge SMART-oplysninger, som kan advare brugeren om forestående drevnedbrud.
Det har været sjovt. Bortset lige fra selve byggeriet… Før du giver dig i kast med sådan et projekt, bør du overveje dette: Har du virkelig brug for så lille et kabinet? Livet bliver meget lettere, hvis man har albuerum. Den sidste del af byggeriet var afgjort rodet, men hvis bundkort og psu var blevet arrangeret anderledes, ville det måske i mindre grad have lignet en plastikjungle.
Ventilatorerne i Node 304 er ikke jordens mest stille skabninger, men når der er skruet ned for dem, var støjen til at holde ud, og temperaturerne uden belastning holdt sig et godt stykke under 40 grader. I øvrigt: Hvis OMV ved den første boot fortæller dig, at det ikke kan se netværket (og du ved, at netværkskablet er tilsluttet), er det muligt, at DHCP-forhandlingerne har taget lidt for længe.