Home » Byg selv » Guide: Byg den vildeste monster-pc
Guide: Byg den vildeste monster-pc

Guide: Byg den vildeste monster-pc

Share
Delte ingredienser
Kabinet: Corsair Obsidian 1000D
Corsair Obsidian 1000D

Corsair Obsidian 1000D

Corsair har længe været kendt for frem-ragende kabinetter, og vi vidste fra første færd, at vi ville benytte chancen for at arbejde med firmaets nye flagskib, Obsidian 1000D.

Størrelsen er fænomenal, og kabinettet kan rumme op til otte 120 mm-ventilatorer alene i fronten – 16, hvis man bruger dobbelte 480 mm-kølere, som vi gør, og yderligere tre på 140 mm i loftet. Det er overdådigt. Og tungt. For hvert foto, vi har taget til denne guide, har vi opbygget enheden uden for kabinettet og derefter båret den hen til kabinettet. Hårdt for ryggen.

Vi har også glimrende understøttelse af væskekøling, et væld af hærdet glas, en enorm ventilator- og RGB LED-controller bagtil, nogle fascinerende kabelføringsfunktioner og en imponerende mængde plads til kabelføring.

Væskekøling: EKWB, Phanteks, Alphacool & Mayhem
EKWB, Phanteks, Alphacool & Mayhem

EKWB, Phanteks, Alphacool & Mayhem

Her har vi en veritabel armada af dele fra forskellige producenter. Alphacool står for rørføringen, EKWB leverer reservoir og ventilatorer, og Phanteks tager sig af alle blokke og fittings.

Til at begynde med tøvede vi lidt med at satse på Phanteks blokke, fordi de er så nye i branchen. Men efter at vi har arbejdet med dem, er alt gået ret smertefrit, og de har nogle fikse pladsbesparende egen-skaber, når det gælder de vinklede fittings, som vi elsker. Det vender vi tilbage til.

Til denne drømmemaskine vil vi prøve noget, der er lidt anderledes. Vi kører normalt to loops på én maskine, men denne gang vil vi køre én loop på to separate systemer. Det er en del af årsagen til, at vi udnytter tre solide kølere plus hele 13,8 cm samlet ventilator- og kølerdækning.

Når det gælder kølevæsken, er vores valg naturligvis igen faldet på Mayhems Aurora X1. Den ser godt ud – rigtig godt – og vi holder meget af, at disse byggeprojekter tager sig ud fra deres bedste side.

Ventilatorer: (11 x) Corsair LL120/LL140 mm Dual Ring
(11 x) Corsair LL120/LL140 mm Dual Ring

(11 x) Corsair LL120/LL140 mm Dual Ring

Hvilken afslutning på alt dette kunne være bedre end en masse ventilatorer?
Disse LL-ventilatorer fra Corsair må være nogle af de smukkeste ventilatorer, vi har set, og selv om de ikke er en perfekt løsning til din almindelige alt-i-en-køler, er de mere end tilstrækkelige til vores væskekølere.

Det hænger delvis sammen med finnetætheden hos de kølere, vi bruger her. På grund af den mindre kølerstørrelse har alt-i-en-kølere typisk tættere køler-finner, i modsætning til større kølere, der er mere spredte, og som derfor kræver mere ren luftstrøm til effektivt at aflede varme.

Sammenfatning af ingredienser

TAGS
byg selv
computer
pc

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S