Home » Guide » Guide: Bliv herre over din egen PC
Guide: Bliv herre over din egen PC

Guide: Bliv herre over din egen PC

Share
Bloker adgang til programmer

Hvordan kan man bruge tilladelser til at begrænse adgangen til et bestemt program?

Bemærk, at dette afsnit ikke fungerer med visse systeminstallerede programmer såsom Internet Explorer, men det burde fungere med alle de applikationer, du selv har installeret.

Først går du til programmets eksekverbare fil (typisk i mapperne Programmer eller Programmer (x86)). Højreklik på filen, og vælg “Egenskaber > Fanen Sikkerhed.”

Klik “Rediger,” og klik så “Tilføj” for at vælge den bruger, du ønsker at blokere.

Når det er gjort, sætter du flueben i “Afvis”-boksen ved siden af “Læs og kør”. Klik “OK”.

Læs advarslen, og klik “OK” igen.

Brug tilladelser til at blokere for, at individuelle brugere starter programmer.

Brug tilladelser til at blokere for, at individuelle brugere starter programmer.

Når den pågældende bruger nu prøver at åbne dette program, bliver der vist en dialogboks, som fortæller brugeren, at adgangen er blokeret på grund af manglende tilladelser. Brugeren kan ikke ændre filens tilladelser (eller se dem) uden administratoradgang. Det er en skrap metode, men den virker.

Se også:  Guide: Få en helt frisk Windows-pc
Overfør til en ny pc

Overfør både apps, data og indstillinger med PCTrans.

Du har købt en ny pc og vil overføre dine sager. Kopiering af data er enkel: Du kan enten oprette en delt mappe på den nye pc og skovle det hele over, før du flytter den til dens nye hjem, eller du kan bruge en mellemenhed såsom en ekstern harddisk.

Det er alt sammen meget godt, men hvad nu hvis du vil flytte på tværs af vigtige brugerindstillinger og programmer? Hvis du bruger den samme Microsoft-konto på både den gamle og den nye pc til at logge på Windows, vil nogle indstillinger komme med over, men hvis du ønsker en kopi af din gamle opsætning på den nye pc, herunder desktopprogrammer og særlig grundige indstillinger, skal du til tegnebogen og bruge et tredjepartsprogram.

Det bedste er PCmover (http://pcmover10.laplink.com). Express-udgaven (19,95 dollar) kan flytte filer, indstillinger og brugerprofiler, men hvis du vil flytte apps, skal du have fat i PCmover Professional (39,95 dollar).

Overfør via det medfølgende ethernet-kabel, eller brug et eksternt drev som mellemled – det forlænger processen betydeligt. Et alternative er EASEUS PCTrans, der kan fås i to versioner, Free og Pro (29,97 dollar) (www.easeus.com/free-pc-transfer-software).

Med førstnævnte kan du overføre data og to apps. Pro-udgaven har ingen begrænsning. Hvis du vil overføre software, der er blevet aktiveret, skal du finde ud af, hvordan man deaktiverer dem på den gamle pc, før du genaktiverer den på den nye.

Lad være med at ile med at smide den gamle pc ud, efter at du har overført sagerne. Du bør sikre dig, at alt er i orden.

Du kan også overveje at tage et sidste drive-image af din gamle pc med Macrium Reflect Free (www.macrium.com/reflectfree.aspx), så du er sikker på, at du kan hente ting, som måske ikke er kommet med.

Se også:  Elsker eller hader du Windows 10?

TAGS
brugerbegrænsninger
fil- og mappetilladelser
gruppepolitikindstillinger
problemløsninger
Windows 10

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S