Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Behersk Windows’ skjulte genveje

En af Windows’ vigtigste styrker er systemets overdådige udvalg af genveje og hemmeligheder. Hvis man behersker dem, kan man drøne rundt i operativsystemet som en hvirvelvind.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kender formentlig allerede de mest grundlæggende genveje i Windows som Ctrl-C og Ctrl-V, men her se vi på nogle superbruger-genveje. Et godt sted at begynde er Windows-tasten (Win) og X. Når du trykker på dem, får du den skjulte version af Start-menuen med hurtige links til administrator-værktøjer og -indstillinger.

Windows er fuldt af gode genveje. Hvis man sidder og arbejder og er nødt til at forlade maskinen, trykker man Win-L og går direkte til låseskærmen. Savner du en sætning, som du kopierede til Udklipsholder for 20 minutter siden, men du har sidenhen kopieret noget andet? Win-V henter din Udklipsholder-historik. Og den vigtigste: Win og punktum giver adgang til en masse emojis! 


1 Håndter app-vinduer som en professionel

Windows-fans og Mac-fans bliver aldrig enige, men ét område, hvor Microsofts system er klar vinder, er vindueshåndteringen – Apples macOS kommer ikke i nærheden af den. [Billede]. Med ganske få tastetryk kan man jonglere med app-vinduer som en mester.


De fleste af disse genveje knytter sig til Windows-tasten, der sidder mellem Ctrl og Alt på venstre side af tastaturet. Skal vi ikke begynde med lidt multitasking? Tryk Win plus enten venstre eller højre piletast; det flytter det aktuelle vindue til venstre eller højre side af skærmen. Windows viser de andre åbne applikationer på den anden side. Når man vælger en af dem, fylder den den anden halvdel af skærmen [Billede ]. Hvis man vil flytte et vindue til det øverste venstre hjørne, trykker man Win-venstre efterfulgt af pil op, mens man stadig holder Win nede. Tryk pil op igen for at maksimere vinduet.

Man kan minimere alle andre vinduer end det aktuelle ved at trykke Win-Home eller ryste appens titelbjælke med musen. Tryk igen Win-Home for at gendanne vinduerne. Hvis man vil minimere alle vinduer inklusive det aktuelle, bruger man Win-M eller Win-D. Og hvis man kun vil kaste et blik på Skrivebord, trykker man Win og kommatasten.

2 På rundtur i Windows

Hvem har brug for en mus? Med få tastaturgenveje kan man få adgang til næsten alt i Windows. Tryk for eksempel Win-T for at flytte fokus på Proceslinje, og brug piletasterne til at vælge en app; Enter åbner den, mens Shift-Enter åbner en ny udgave af den. Win-B sætter fokus på Meddelelsesområdet, og Win-A åbner Handlingscenter. Hvis man hurtigt vil justere noget i Indstillinger, trykker man Win-I (skærmindstillinger har deres egen genvej: Win-U). Og Win-Pause (på tastaturer i fuld størrelse) leverer systeminformation.

Det er kendt, at Alt-Tab skifter apps, men Ctrl-Alt-Tab lader vinduerne stå åbne, så man nemmere kan skifte apps. Gå endnu et niveau op ved at oprette en ny virtuel desktop med Ctrl-Win-D. Brug Ctrl-Win-venstre eller højre til at skifte mellem virtuelle desktops og Ctrl-Win-F4 til at lukke den, der aktuelt er åben.

Endelig kan man speede sin Start-menunavigation op ved at klikke på en afsnitsoverskrift i listen over apps (for eksempel bogstavet A for alle apps, der begynder med A). Det viser apps, der begynder med det valgte bogstav, så man slipper for at rulle.

3 Behersk stifinder

Den indbyggede filbrowser i Windows kan adskillige tricks. Nogle er enkle, men ret ukendte: Med F2 kan man omdøbe den valgte fil, og F3 sætter fokus på Stifinders søgeboks, så man kan finde en fil i den aktuelle mappe. Hvis man vil oprette en ny mappe, trykker man Ctrl-Shift-N. Vi kan også lide genvejen Alt-Enter, som åbner dialogboksen Egenskaber for den fil, man har fremhævet.

Det er også nemmere at navigere rundt i Stifinder med nogle tastaturgenveje. Med Alt og venstre eller højre piletast kommer man frem og tilbage igennem de mapper, man har besøgt. Og ved hjælp af Alt-PgUp og Alt-PgDn kommer man enten et trin op eller ned i sin mappestruktur.