Home » Gaming & Konsoller » Guide: Aktivér G-Sync på en FreeSync-skærm
Guide: Aktivér G-Sync på en FreeSync-skærm

Guide: Aktivér G-Sync på en FreeSync-skærm

Share

Sommetider giver spil et hakket skærmbillede. Det er et udslag af den måde, grafikkortet og skærmen samarbejder på. GPU-teknologierne Nvidia G-Sync og AMD FreeSync har ikke tidligere arbejdet sammen – G-Sync krævede en kompatibel skærm og et Nvidia-kort, mens FreeSync krævede AMD-silicium i PCIe-slottet. Nu er murene dog brudt ned, og Nvidia muliggør G-Sync på FreeSync-skærme. Her kan du se, hvordan du kommer i gang

1 Opdater dine Nvidia-Drivere

Vi lægger ud med en udbredt yndlingsbeskæftigelse: en driveropdatering. GeForce Experience giver besked, hver gang en ny Game Ready Driver er tilgængelig. Men du kan have overset en eller flere.

Åbn derfor GeForce Experience, vælg fanen “Drivers”, og tryk på den grønne “Download”-knap [Billede A]. Hvis den ikke er der, er dine drivere fuldt opdaterede. Du skal i det mindste bruge version 417.71 for at køre G-Sync med en FreeSync-skærm, og det er troligt, at du allerede har kompatible drivere – supporten blev tilgængelig 15. januar 2019.

billede A

Blandt disse opdaterede drivere finder man information, der muliggør G-Sync i Nvidia Control Panel, og som beder gpu’en om ikke at producere flere frames end skærmens aktuelle refreshrate, når G-Sync er slået til.

2 Du skal have en DisplayPort-forbindelse

HDMI duer ikke til denne øvelse, og til trods for, at vi stadig er dybt forelskede i gode, gamle DVI, kan denne standard heller ikke være med her. Man skal bruge et Display-Port-kabel mellem grafikkortet og skærmen for at kunne udnytte G-Sync.

Adaptive sync har været en del af Display-Ports funktionssæt siden version 1.2a, og derfor behøver man ikke bekymre sig voldsomt om, hvilket DisplayPort-kabel man bruger. Skærm og gpu skal dog bruge et godt interface med høj båndbredde til at kommunikere igennem, og eftersom HDMI 1.4 topper ved 1080p og 60 Hz, kan denne standard ikke følge med.

Se også:  Den nye Xbox bliver et grafikmonster - indmaden er afsløret

HDMI i versionerne 2.0, 2.0a 2.1 kan gå højere end disse tal, men man ser dem sjældent på skærme med variabel refreshrate. Mini DisplayPort er fin, hvis du skulle være interesseret.

3 Tjek skærmens kompatibilitet

Godt, dit grafikkort lever op til kravene, og det bruger også de fornødne drivere. Du har et DisplayPort-kabel, der forbinder det med skærmen, og så er du klar til silkeglatte frame-leverancer. Hvad nu?

Tja, nu forestår der en smule forventningsafstemning. Nvidia har selv afprøvet over 400 forskellige skærmmodeller med variabel refresh-rate på specifikationslisten, og af disse 400 er der 12, som er certificerede. 12 som i “ikke ret mange”.

Her har du listen over fuldt certificerede modeller – hvis din er med på listen, kan du forvente total kompatibilitet: Acer XFA240, Acer XG270HU, Acer XV273K, Acer XZ321Q, AOC Agon AG241QG4, AOC G2590FX, Asus MG278Q, Asus VG258Q, Asus VG278Q, Asus XG248, Asus XG258 og BenQ XL2740.

Hvad er Nvidias kriterier? Det er delvis et spørgsmål om det udvalg af refreshrates, en bestemt skærm kan tilbyde. De bedst egnede skærme refreshrate-udvalg på 2:4:1 eller højere (det er mindst 48-144 Hz, for at udtrykke det i et mere kendt begreb). Da G-Sync blev tilsluttet på disse skærme, viste de ingen nedslående adfærd såsom blanking, pulsing, flimmer og ghosting.

Se også:  Google giver gratis spil - brug Stadia Pro frit de næste to måneder

Hvis din skærm ikke er at finde blandt disse 12, betyder det ikke, at du ikke kan bruge G-Sync på den. Du skal blot være forberedt på en fejl nu og da eller et kompatibilitetsproblem. I den sidste ende er det op til dig, om du kan mærke fordelene, og om de opvejer de problemer, der måtte opstå.

4 Tilslut variabel refreshrate

Dette trin indebærer en rejse ind i det mørkeste og mindst brugervenlige område inden for pc-gaming: din skærms indstillinger-menu. Og vi taler desværre ikke om Windows’ skærmegenskaber, men om den virkelige verden: Den forunderlige række af lakoniske kriterier, som man kalder frem på skærmen ved at tampe på et vilkårligt udvalg af skrøbelige plastikknapper, der er anbragt i den mindst tilgængelige højde og vinkel, man kan forestille sig. Oprigtig talt: Vi har UEFI-BIOS’er med fuld musesupport, men vores skærme kan ikke håndtere mere end en modvillig pixibog af indstillinger?

Ved dette trin skal man simpelthen sikre sig, at skærmen har variabel refreshrate slået til i indstillinger-menuen. Mange skærme bliver ikke leveret med denne funktion aktiveret, og det er afgjort klogt at se efter. Vi kan desværre ikke guide dig gennem den specifikke labyrint, der knytter sig til din skærms muligheder, men hvis du ikke er kommet ud inden for ti minutter, beder vi politiet komme og redde dig.

TAGS
FreeSync
G-Sync
Gaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S