Home » Gratis software » Guide: Afspil musik med fedt gratis-program
Guide: Afspil musik med fedt gratis-program

Guide: Afspil musik med fedt gratis-program

Share

Winyl vil appellere til dig, hvis du er på udkig efter en no-nonsense, letvægts musikafspiller til dit digitale musikbibliotek. Appen æder omkring 22 MB af hukommelsen, når den er i brug – sammenlign det med Windows Media Player (omkring 50 MB) eller Groove Music (over 100 MB) – hvilket gør den oplagt til ældre og langsommere maskiner såsom 2-i-1-tablets.

På trods af dette kan Winyl stadig prale med masser af smarte funktioner og en ditto brugergrænseflade, der kan hjælpe dig med at nyde din musik. I denne guide vil vi vise dig, hvordan du kan skabe dit eget musikbibliotek samt ændre metadata (og artwork) ved at bruge Winyls tag-redigeringsværktøjer. Du kan også lære, hvordan du skal skræddersy programmet og gøre brug af dens playlister og smarte lister. Hvis du er træt af din egen musik, kan du blot vælge “Radios” fra “Library”-panelet for at tilgå hundredvis af streaming-radiostationer i mange forskellige genrer.

Se også:  Guide: Bedre screenshots med smart gratis program
1 Download og opsætning

Gå til https://winyl-player.github.io og klik på “Downloads” [Billede A]. Du kan nu downloade en almindelig version af Winyl, som du kan installere, eller en portabel version i ZIP-format, som du kan pakke ud i din udpakningsværktøjs-folder eller på dit USB-drev. Når det er gjort, åbner du Winyl fra dens startmenu-genvej – eller hvis du har pakket den zippede version ud – ved at dobbeltklikke på “Winyl.exe” i Winyl-folderen.

Billede A

2 Opsætning af biblioteker

Du bliver bedt om at vise programmet vej til din musikfolder (eller foldere). Klik “Add” hvis du manuelt vil browse og vælge den folder, der indeholder din musik. Hvis din musik er spredt ud over flere steder på din pc, så klik “Add” så mange gange, du har behov for, for at tilføje flere foldere. Når du er færdig, så klik “Update” [Billede B], og vent på, at Winyl har scannet sig igennem dine musikfiler.

Billede B

3 Gennemse dit bibliotek

Når programmet har tygget sig igennem dine filer, vil skærmen være helt blank. Ingen panik – udvid “Artists”-linket til venstre, og du bør se al din musik organiseret efter kunstner. Vælg en, og du bør se en liste af numre organiseret i albums. Du kan også navigere efter folder eller genre – hvis musikken er blevet tagget – ved at bruge linkene i venstre side af vinduet.

4 Lyt til din musik

Vælg et nummer eller album og klik derefter på “Play”-knappen i bunden af vinduet for at lytte til det. Afspilnings-knapper inkluderer spol tilbage, fremad, shuffle, repeat og justering af lydstyrke. Tryk F6 for at åbne Equalizer-vinduet, hvor du kan ændre lyden via en grafisk equalizer med forforstærker og over 20 forudindstillinger fra “Rock” og “Pop” til “Bass Reducer” [Billede C].

Billede C

TAGS
AOD Download
musikprogram
opensource
winyl

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S