Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Grooveshark truet på livet

Den musikglade haj står til en gigantregning, hvis pladeselskabet Universal får sit erstatningskrav igennem. En regning så stor, at det vil være slut med gratis musik fra Grooveshark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Grooveshark er en særdeles populær tjeneste, og det er ikke så underligt. Uden at betale en krone kan du streame al den musik, du vil. Hvordan det så kan lade sig gøre, har undret mange, ikke mindst pladeselskaber og rettighedsorganisationer som KODA, der ikke har nogen aftale med tjenesten.

Reglerne på området har hidtil været så løse, at Grooveshark har kunnet bevæge sig i en juridisk gråzone og på bemærkelsesværdig vis undgå at blive nedlagt af diverse erstatningskrav.

Det er imidlertid slut nu. Universal er klar med den første retssag, som måske nok kommer sent, men til gengæld har så gigantiske dimensioner, at den kan tage tjenesten ned i ét slag, hvis pladeselskabet får medhold.

Grooveshark anklages for at uploade musiknumre ulovligt – i sig selv sagsøges chefen for at uploade 1.971 numre. Med et krav på 150.000 dollars pr. nummer taler vi således om flere milliarder danske kroner.

Det er svært at forestille sig, hvordan Grooveshark skal kunne vinde en retssag som denne, og dermed vil de gratis musikglæder hos tjenesten formentlig snart være fortid.

Men måske det alligevel også var en bedre ide at smide sølle 99 kroner om måneden til tjenester som Wimp og Spotify, der, om end vi taler et yderst beskedent beløb, betaler kunstnerne for musikken, der bliver spillet.

Hvad synes du? Er det helt i orden med tjenester som Grooveshark, der tilbyder gratis musikstreaming, eller betaler du glædeligt penge for at streame hos Wimp, Spotify og lignende tjenester. Skriv din kommentar herunder ...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere