Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvis man har Greenpeaces ord for, at man er grøn, må der være noget om det. Miljøorganisationen lovpriser Acers nye 3811TZ og Aspire 3811TZG for at gå forrest i kampen for at producere mere miljøvenlige produkter.
Computerne er stort set fri for PVC og BFR – stoffer som ikke er biologisk nedbrydelige, og som kan være skadelige for såvel mennesker og dyr som miljøet. Alle dele i computerne, med undtagelse af strømkablet, kan desuden genbruges, og de to computere er designet til at forbruge så lidt energi som muligt.
Som det kunne forventes er de slanke og lette laptops, som indgår i Acer's Timeline serie, således udstyret med Intel's ULV processors (Core 2 Duo), som giver et lavt strømforbrug og lang batteritid.
Lanceringsdato og pris kendes endnu ikke.