Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis film fra Telenor

Teleselskabet lancerer en ny tjeneste, der giver mulighed for frit og lovligt at streame digitale film i hjemmet. Et stort udvalg af titlerne kan streames gratis.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For første gang nogensinde lanceres en reklamefinansieret filmtjeneste i Danmark. Bag tjenesten står det svenske selskab Voddler. Adgangen foregår dog igennem Telenor, som til maj giver samtlige kunder mulighed for at se tusindvis af film og tv-serier derhjemme via deres bredbåndsforbindelse.

Voddler giver adgang til et bredt udvalg af filmtitler og tv-serier. For at kunne se filmene, skal man have en bredbåndsforbindelse, en computer og en invitation fra Telenor. Har man en 2,5 Mbit-forbindelse bliver filmene vist i DVD-kvalitet.

Tjenesten fungerer både på PC og Mac og platformen er opbygget som en P2P løsning. Det betyder, at et ubegrænset antal brugere kan benytte tjenesten samtidig.

Voddler tilbyder to forskellige muligheder for at se film.

Den første er en reklamefinansieret løsning, der giver gratis adgang til et bredt udvalg af film — dog ikke de nyeste på markedet. Når filmen sættes i gang, vises først fem reklamer og en film-trailer, som brugeren ikke kan ’spole’ hen over.

Den anden er en betalingsløsning, hvor brugeren betaler enkeltvis for at se de allernyeste film. Prisen fastsættes individuelt for hver enkelt film, men vil typisk ligge på 9-40 kr. Derudover vil der være film, som får danmarkspremiere på Voddler, og de vil koste en smule mere.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager

Businessmann A/S

DevOps Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere