Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fremover vil man kunne ringe gratis til danske virksomheder via Skype. Eller i hvert fald de virksomheder, som er annoncører hos De Gule Sider. Den danske tjeneste er nemlig gået samme med Skype om ordningen ”Ring Gratis”.
Ordningen skal gøre det let for små og mellemstore virksomheder at udvide deres kundeservice, da den gør det mere fordelagtigt for Skype’s 480 millioner registrerede brugere at ringe til lokale erhvervsdrivende fra alle de steder på internettet, hvor deres telefonnummer optræder.
Mange af virksomhederne vil blive fremhævet med Skypes blå ’ring gratis’ knap, så de er lette at genkende, uanset hvor deres telefonnummer optræder på nettet.
Det vil stadig være muligt at ringe via Skype til annoncører, der ikke er med i ordningen – dog mod betaling til Skype.