Gratis VPN-programmer [TEST]: Gå anonymt på nettet

Gratis VPN-programmer [TEST]: Gå anonymt på nettet

Share

Med disse gratis programmer kan du gå på nettet, uden at nogen kan følge dig

1 Windscribe
windscribe

Sikkerheden er helt i top, og du får store datamængder. for 0 kroner.

Dette er et ret nyt program, hvor gratisversionen giver dig en generøs mængde data, 10 GB om måneden.Du kan vælge mellem otte forskellige serverplaceringer og skal blot oprette en konto med brugernavn og adgangskode for at komme i gang. Windscribe gemmer ikke en aktivitetslog, ip-fodspor eller besøgte steder.

Når du er forbundet til en af tjenestens servere, bliver dit brugernavn, hvilken VPN-server det drejer sig om samt mængden af data lagret, men informationerne slettes tre minutter efter afslutningen på en session.

Med de store mængder tilladte data er den gratis version brugbar til de daglige dage ture på nettet. Men du kan betale dig til flere data. Der er også en indbygget adblocker og firewall.

Samlet vurdering: 4/5

Hent Windscribe her.

2 Hotspot Shield Free
hotspot-shield-free

På offentlige Wi-Fi-hotspots giver vpn ekstra sikkerhed.

Her er et af de bedste, gratis VPN-programmer, du kan finde i øjeblikket. Du kan låse dig selv til et af 20 lande, hvis du betaler for versionen Elite, hvorefter du kan få adgang til alt, hvad du ønsker.

I gratis-versionen kan du kun få adgang til sites, som Hotspot Shield Free vælger. Programmet giver dig mulighed for at få den gratis beskyttelse slået til, hver gang du kommer ind på et sted, som programmet opfatter som usikkert. Denne mulighed sænker hastigheden på nettet lidt. Til gengæld kan du glæde dig over en gavmild, daglig databegrænsning på 750 MB.

Bemærk, at den amerikanske organisation Democracy & Technology for nylig angreb programmet for at styre trafik til partnersider på nettet, herunder reklamesider, men selskabet Hotspot har afvist, at det forholder sig sådan.

Samlet vurdering: 4/5

Hent Hotspot Shield Free her.

Del denne