Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis tjeneste viser de fodspor, du efterlader på nettet

Når du surfer på nettet, spores du af såkaldte trackers, som både indsamler oplysninger fra din computer og de websteder, du besøger. Med den nye test Privacy Checker får brugeren hurtigt svar om hvilke oplysninger, der lækkes.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Jeg tror, at de fleste i dag deler langt flere oplysninger, end de aner. Privacy Checker giver et hurtigt overblik over, hvilke personlige oplysninger, som deles til annoncører og medievirksomheder. Vi viser også, hvor let det er at stoppe denne overvågning", siger Xerxes Malekani, Skandinavisk Chef hos F-Secure.

Privacy Checker er en gratis tjeneste fra sikkerhedsfirmaet F-Secure. For at teste sin computer, skal man blot besøge sitet og trykke på en enkelt knap.

Tjenesten giver derefter hurtigt svar på de grundlæggende data, som browseren gemmer. I rapporten, som genereres, ses det, om browseren afslører, hvor du er, hvad du surfer med, hvilket operativsystem, du bruger, hvilket websted du kom fra, og om du tillader cookies på de websteder, du besøger.

"Vi lever i et digitalt overvågningssamfund, hvor kommercielle aktører indsamler flere og flere data om forbrugerne. Så er det rimeligt, at man kan trække persiennerne ned – endda digitalt og undgå at blive sporet af kommercielle aktører", siger Xerxes Malekani.

F-Secure udgav i november Integritetsrapporten, en undersøgelse, hvor Novus undersøgte svenskernes holdning til beskyttelse af personlige oplysninger online. Den viste, at størstedelen af det svenske folk føler sig bekymrede over den overvågning og sporing, som sociale medier og annoncenetværk udfører på internettet. Mest bekymret er man for muligheden for, at annoncørerne kan sammenkoble personoplysninger med online adfærd.

Undersøgelsen viste også, at hver fjerde person har gjort noget online, som de ville føle sig utilpas over, at andre kendte til. For personer i aldersgruppen 18 til 29 år, der bruger internettet i højere grad, har hver anden gjort noget online, der ville kunne skade deres integritet, hvis det blev kendt.

Klik ind og prøv Privacy Checker på http://privacy.f-secure.com/privacy-test/.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere